Det kan være indviklet og udmattende, når rejsen til det store udland skal planlægges, særligt efter at flere lande har indført elektroniske forhåndsgodkendelser, som skal udfyldes for at få lov til at rejse ind i landet.
Derfor tilbyder adskillige firmaer at stå dig bi i ansøgningsprocessen, men falske kopisider og overpriser kan ende med at koste dig dyrt.
Det fortæller Lars Arent, der er leder af Forbruger Europa.
- Vi har med jævne mellemrum forbrugere, der henvender sig og er ærgerlige over, at de har betalt penge for noget, der ikke rigtig har nogen værdi, siger Lars Arent.
Lande som blandt andet USA og Canada har indført de elektroniske forhåndsgodkendelser, som er påkrævede rejsetilladelser.
Hvis man som dansker eksempelvis vil besøge USA, skal man elektronisk forhåndsgodkendes gennem det såkaldte ESTA-program.
Men internettet er fyldt med forskellige links til proceduren, og man kan havne på hjemmesider, der slår sig op på, at de er den officielle side, eller at de mod et mindre gebyr hjælper med processen.
Men firmaerne hjælper egentlig ikke, siger Lars Arent.
- Siderne lader som om de hjælper folk, selv om de nærmest ingenting gør. Man skal stadig udfylde de samme oplysninger, siger han og pointerer, at folk derfor ofte ender med at betale overpris for en service, som reelt ikke eksisterer.
Det billede genkender Lars Mørk. Han er product manager hos Nyhavn Rejser med speciale i rejser til USA. Han fortæller, at han er stødt på folk, der har betalt op mod 80 dollar for en forhåndsgodkendelse.
- Det kan være svært at vide, om man sidder på en forkert hjemmeside, for fidusmagerne tager den korrekte side og kopierer den fuldstændig, siger han.
Alligevel er der dog en simpel tommelfingerregel, som kan hjælpe dig med at gennemskue, om du er på afveje.
- Når man når til betalingsfeltet, kan man spotte de falske sider ret enkelt, for hvis man skal betale noget som helst over 14 dollar, er man galt på den, siger Lars Mørk.
Hvis man først har betalt pengene til de falske sider, er det svært at stille noget op. Området er nemlig en gråzone, og fidusmagerne sidder ofte uden for Europas grænser, fortæller Lars Arent.
- Det er lidt et problemområde, hvor du kan have svært ved at få hjælp efterfølgende. Der er ofte ikke nogen idé i at lægge sag an for beløb i denne størrelsesorden, så man må bide ærgrelsen i sig og lære af det, siger han.
Lars Arent anbefaler, at man som forbruger gør sit hjemmearbejde, inden man søger elektroniske forhåndsgodkendelser.
- Invester 15 minutter i at sætte dig ind i, hvad det handler om, og hvad ambassaden skriver på sin hjemmeside. Det handler om at huske kildekritikken, siger Lars Arent.
Fakta: Fire gode råd
- Undersøg de officielle krav hos det pågældende lands ambassade. Dem kan du typisk finde på ambassadens hjemmeside.
- Tag ikke det første og bedste Google-link for gode varer.
- Hvis skaden er sket: Kontakt firmaet bag hjemmesiden og bed om at få pengene tilbage.
- Hvis det ikke lykkedes: Kontakt din bank. I nogle tilfælde kan banken måske trække dele af betalingen tilbage, hvis betalingen er sket med et betalingskort.
Kilde: Lars Arent
/ritzau/FOKUS