* Omkring 200-300 danske kvinder har fået indopereret kirurgiske net, såkaldte mesh-implantater, i underlivet.
* Hos 10 procent ligger implantatet blottet i skeden, andre 10 procent oplever smerter ved samleje.
* I USA er der rapporteret om flere dødsfald, og derfor rådes amerikanske læger til forsigtighed i brugen af implantaterne. Den advarsel er ikke givet videre af Sundhedsstyrelsen til danske læger.
* Lægeforeningen efterlyser mere kontrol i EU med medicinsk udstyr som implantater.
* Tidligere har danske patienter fået alvorlige komplikationer af hofteproteserne Boneloc og DePuy. I foråret kom franske brystimplantater under mistanke for at lække silikone.
/ritzau/