De er over alt, de hormonforstyrrende stoffer. I vores mad, tøj, elektronik og kosmetik. De kan gøre os syge og misdanne vores kønsorganer.

Men vi er magtesløse over for kemien. Hver for sig er stofferne ikke farlige i små doser, men det kan en cocktail af dem være, fastslår ny forskning. Og forskerne har kun kortlagt en brøkdel af disse cocktails, og hvad de gør ved os. Derfor kan myndighederne ikke forbyde stofferne. Heller ikke EU, der bestemmer, hvor meget kemi, der må være i hvert enkelt produkt.

For lidt viden

Funktionsleder i Miljøstyrelsen Pia Juul Nielsen forklarer, at det største problem er, at vi ikke kender alle de stoffer, som har hormonforstyrrende effekter.

»Og vi ved ikke, hvad de gør ved mennesker og dyr. Hvor meget vi end gerne vil forbyde stofferne, er det ikke muligt med den viden, vi har i dag,« siger hun.

Pia Juul Nielsen fortæller, at de fleste kemiske stoffer, som man ved er hormonforstyrrende, er blevet afsløret ved dyreforsøg i andre sammenhænge:

»Problemet er, at vi i dag ikke har de testmetoder, der skal til for at vise, om et stof er hormonforstyrrende.«

Først når et stof er blevet testet og har vist sig at være hormonforstyrrende, kan man begynde at forbyde det.

»Det er ikke til at vide, hvornår vi har den viden. Men der bliver forsket i emnet over hele verden for at blive klogere,« siger hun.

Kræver handling

Men vi kan ikke vente på flere undersøgelser, mener Enhedslistens miljø- og sundhedsordfører Per Clausen, der kræver handling fra miljøminister Troels Lund Poulsen (V). Ministeren har da også netop lovet at oprette et forskningscenter for hormonforstyrrende stoffer.

Men det er ifølge Per Clausen ikke nok: »Vi må øjeblikkelig gennemføre en revurdering af miljøgodkendelserne af de hormonforstyrrende stoffer ud fra den viden, som vi har nu om disse stoffers cocktaileffekt.«