- Danmarks førende ulve-ekspert Peter Sunde vurderer myndighedernes metode til at regulere problem-ulve ved Oksbøl.
- Styrelsen har givet 13 lokale jægere tilladelse til at skyde ulve inden for hvert deres jagtrevir i et område på 300 kvadratkilometer
- Professoren vurderer, at jægerne risikerer at skyde ulve med helt normal adfærd.
- Sunde fortæller, at man kan bruge GPS-mærkning og målrettet adfærdsregistrering, inden man eventuelt beslutter sig for at aflive en ulv.
Avisen.dk har bedt Danmarks førende ulve-ekspert Peter Sunde vurdere den måde problem-ulvene i Oksbølområdet reguleres på. Tilgangen er både ineffektiv og risikabel, vurderer han.
Det er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, som har givet en række jægere, der
bor i området, lov til at skyde problem-ulve, der kommer for tæt på mennesker. At problem-ulve sandsynligvis bør reguleres, er Peter Sunde ikke uenig i. Han vurderer metoden bag.
- I forhold til internationale retningslinjer, baseret på systematisk registrering og analyse af
evidens, må den valgte tilgang, betegnes som både ineffektiv og medføre en stor risiko for at ulve med uproblematisk adfærd – herunder ynglende ulve – fældes, siger Peter Sunde til Avisen.dk
Bør målrettes mere
Peter Sunde er professor ved Institut for Ecoscience og Faunaøkologi, DCE, på Aarhus Uni-
versitet. Han er uddannet biolog med speciale i de store vildtlevende dyrearter i Europa og forsker i ulven som art i Danmark samt rådgiver ministre og styrelser i spørgsmål om vildtforvaltning. Det sidste har han også gjort i sagerne fra Oksbøl, men ifølge ham følger myndighederne ikke de råd, som han og DCE har givet.
Peter Sunde forklarer, at de internationale guidelines anbefaler, at man ved en problem-ulv
målretter indsatsen mod den eller de individer, som udviser uønsket adfærd. I stedet for at give brede tilladelser til en gruppe jægere i området, kun gældende for de områder hvor de hver især har jagtret, vil man i andre lande typisk overlade opgaven til folk med specifik erfaring og udstyr, der kunne målrette jagten på problem-ulven der den måtte befinde sig. Samtidig skal det være nemt for lokalbefolkningen at kontakte denne gruppe jægere, hvis de ser en mulig problem-ulv.
- Den tilgang indebærer en opsøgende indsats, hvor de udpegede personer forsøger at opsøge ulven ved at være klar, der hvor den plejer at dukke op, eller ved at rykke hurtigt ud, når den rapporteres set i et område, siger Peter Sunde.
Vigtig viden at indsamle
Professoren forklarer, at blot fordi en ulv befinder sig på under 30 meters afstand, kan man ikke automatisk sige at den har uønsket adfærd.
- En ulv, som tolerer mennesker på under 10 meters afstand, selv når folk går hen imod den, og der ikke er en hund, som tager dens opmærksomhed, kan man med stor sandsynlighed diagnosticere som
en ulv med reduceret skyhed. Denne ulv kan man så skyde eller bedøve, afhængig af hvad man ønsker. I udlandet vil man typisk give en sådan ulv et GPS-halsbånd på, hvorefter man dels kan overvåge dens adfærd, dels systematisk udsætte den for chikane, så den efterhånden begynder at sky mennesker. Hvis dette ikke virker i tilfredsstillende grad, kan man altid vælge at aflive den efterfølgende, siger Peter Sunde.
En fordel ved at bedøve og GPS-mærke ulven først, er også at man vil kunne agere i tvivlstilfælde uden at risikere at slå en ulv med normal adfærd ihjel. Samtidig bidrager den ulv, der bærer GPS-halsbåndet med nyttig viden om problem-ulves adfærd, som kan bruges senere.
At tildele 13 jægere mulighed for at nedlægge ulve på hver deres revir inden for et område på
300 kvadratkilometer er som at lede efter en nål i en høstak, forklarer Peter Sunde. Chancen for at møde den pågældende problem-ulv er ret lille. Hvis den til gengæld dukker op i et byområde, vil man ikke kunne stille noget op, da man ikke vil kunne skyde den af sikkerhedshensyn.
- Her vil bedøvelse med pil fra bedøvelsesgevær fra 3 til 20 meters afstand eller pusterør fra
3 til 6 meters afstand være løsningen. Net eller fodfælder kan undertiden også bruges, siger Peter Sunde.
Kan ramme forældre-dyrene
Det etiske i at give tilladelser til at skyde problem-ulve midt i ulvenes yngleperiode, og dermed
risikere at hvalpe mister deres forældre og dør af sult, er kritiseret fra flere sider. Peter Sunde er enig i, at det kan ske, når tilladelserne håndteres som styrelsen har valgt at gøre nu.
- Jægerne risikerer at skyde ulve med normal adfærd, herunder yngleparret. Ulve med helt
normal og uproblematisk adfærd kan lejlighedsvist optræde inden for 30 meter af mennesker. Det er heller ikke nødvendigvis udtryk for afvigende adfærd, at ulve især om natten kommer ind i sommerhusområder for at jage det hjortevildt, som opholder sig der - ofte fordi folk fodrer hjortevildtet, siger han.
Der er ifølge ham intet, der tyder på at det ynglende ulvepar i Oksbølområdet udviser uønsket adfærd.
- Observationer på 30+ meter skal som udgangspunkt betragtes som uproblematiske, mens afstande mellem 10 og 30 meter bør ses som en gråzone, hvor der kan være en naturlig forklaring. Ulve, som
opholder sig mindre end 10 meter fra mennesker, selv når man går hen mod dem - og de har mulighed for at gå væk, og deres opmærksomhed ikke er rettet mod en hund - har med stor sandsynlighed reduceret skyhed, siger Peter Sunde og fortsætter:
- Hvis styrelsen havde bibeholdt 10-meter-kriteriet, som de selv udstak for Naturstyrelsens eget
personale efter den første ulve-hændelse i januar, så vil risikoen for at nedlægge en ulv med normal adfærd være minimal, uden at det vil gå væsentligt ud over muligheden for at nedlægge en ulv som mangler skyhed. Den vil jo netop ikke trække sig! Risikoen for at nedlægge en af forældrene, herunder den diegivende tæve, ville dermed også have være reduceret til nul, da de to forældre-dyr slet ikke har udvist opsøgende adfærd eller manglende skyhed, siger Peter Sunde.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø oplyser per mail til Avisen.dk, at der ifølge styrelsens fagkontor er en begrænset risiko for at ramme en forældreulv, men at styrelsen har foretaget en faglig afvejning af dette målt mod vigtigheden af at få ram på en ulv med problemadfærd, og at reguleringstilladelsen er udformet på måde, hvor man målretter reguleringen mest muligt.