Der kan være mange tusinde kroner at hente, hvis boligen trænger til nye vinduer, bedre isolering eller en ny varmekilde. Men en del boligejere kender slet ikke de ordninger, der kan hjælpe med regningen.
Det viser en YouGov-undersøgelse blandt 644 boligejere over 18 år, som er lavet for forsikringsselskabet Gjensidige og energiselskabet NRGi. Her svarer 21 procent, at de ikke kender nogen af de tilskudsordninger og fradrag, som indgår i undersøgelsen. Yderligere ni procent svarer "ved ikke".
Håndværkerfradraget er den mest kendte ordning. 62 procent kender det, mens 42 procent kender servicefradraget. Kendskabet falder markant ved de øvrige ordninger. 20 procent kender Varmepumpepuljen, 16 procent Energirenoveringspuljen og seks procent Afkoblingsordningen.
Op til 27.000 kroner til varmepumpe
I 2026 er håndværkerfradraget på op til 9.000 kroner pr. person og kan bruges til arbejdsløn ved udvalgte håndværksydelser og energiforbedringer. Boligejere, der opfylder betingelserne for Varmepumpepuljen, kan få 27.000 kroner i tilskud til at skifte et olie- eller gasfyr ud med en varmepumpe.
Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig hos NRGi, mener, at det lave kendskab kan betyde, at boligejere går glip af hjælp til projekter, de ellers overvejer.
- Det springer faktisk lidt i øjnene, at så få boligejere kender de ordninger, der kan hjælpe dem med at energiforbedre boligen, siger han.
Også Gjensidige peger på, at økonomien kan få boligejere til at udskyde vedligeholdelse.
- Men jo længere man venter, desto større er risikoen for, at mindre problemer vokser sig større og dyrere og i sidste ende udvikler sig til skader på boligen, siger Lene Rasmussen, skadedirektør i Gjensidige.