En 24-årig mand har fået sin straf skærpet markant i Østre Landsret efter en sag om alvorlig og omfattende vold mod en kvindelig bekendt.
Onsdag blev han idømt 3½ års fængsel. Det er 15 måneder mere end den straf på 2 år og 3 måneder, som byretten tidligere havde fastsat. Volden blev begået mod kvinden i en lejlighed i København i august 2025.
Landsretten vurderede, at skaderne efter volden var så alvorlige, at forholdet var omfattet af straffelovens § 246. Bestemmelsen kan bruges i sager, hvor volden har været af særdeles grov beskaffenhed eller haft særdeles alvorlige skader til følge.
Byretten var kommet frem til et andet resultat og havde derfor udmålt en lavere straf.