En 55-årig mand fra Roskilde er blevet varetægtsfængslet frem til 8. oktober.
Manden er sigtet for stalking og for gentagne gange at have overtrådt et tilhold mod sin tidligere partner. Det oplyser Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjælland.
Sigtelsen omfatter i alt 18 forhold mod kvinden. Ifølge anklagemyndigheden har den 55-årige blandt andet kontaktet hende via sociale medier.
Manden er tidligere blevet idømt tre måneders fængsel for lignende kriminalitet.
Retten i Roskilde traf onsdag beslutning om at varetægtsfængsle den 55-årige.