Fem forsknings-tidsskrifter årligt. Det er, hvad et medicinforskningsbibliotek i Kenya har råd til. 40.000 tidskrifter årligt. Det er det antal, Det Kongelige Bibliotek i Danmark har råd til.

Scholarpedia er et leksikon på internettet, som gratis stiller forskningsartikler til rådighed for alle. Og det er fremtiden at give gratis adgang til ellers dyre forskningsartikler, mener netleksikonets danske redaktør, Bertil Dorch, som er seniorforsker i fysik og astronomi.

Vinder ved åbenhed

Det er ikke kun fattige studerende og forskere fra ulande, der vinder ved Scholarpedia . Forskerne får også noget ud af det.

»Det, forskere praler med over for hinanden, er, hvor mange andre forskere, der citerer deres artikler. Det giver dem mulighed for nye ansættelser, for det er citationer, de bliver målt på,« siger Bertil Dorch.

Han siger videre, at det kan koste en forsker 26.000 kroner at få sin artikel i et tidsskrift, men at det faktisk bedre kan betale sig for forskeren at lægge sine resultater og viden ud på internettet.

Kun de bedste er med

»Der er flere, der læser deres artikler på nettet. Og efterfølgende flere, der citerer dem. De opnår altså en større synlighed,« siger han.

Kvaliteten af artiklerne på Scholarpedia er i højsædet. Derfor er det kun eksperter inden for de forskellige fagområder, som Bertil Dorch udvælger til at skrive artiklerne.

»Man skal være sikker på, at det er en autoritet, der skriver artiklerne. Én, der ved rigtig meget om det – ikke bare én, der siger jeg vil gerne skrive noget om stjerner ,« siger Dorch.

Derfor er de to nobelpristagere, Riccardo Giacconi og John D. Mather, inviteret til at bidrage med deres viden til leksikonet. Scholarpedia omfatter fire forskellige fagleksika inden for naturvidenskab. I fremtiden håber Bertil Dorch på, at det vil brede sig til fagområder som samfundsvidenskab og historie.