En 24-årig mand blev søndag aften stukket ned af ukendte gerningsmænd i Aarhus.
Det oplyser vagthavende ved Østjyllands Politi Per Bennekov.
- Vi fik en anmeldelse klokken 23.08, om at en mand fra 1992 var stukket ned af ukendte gerningsmænd, siger han.
Østjyllands Politi valgte efter knivstikkeriet at afspærre Holme Ringvej mellem Skanderborgvej og Borgvold for at søge efter spor i sagen.
Knivstikkeriet sker blot få dage efter, at Østjyllands Politi har indført visitationszoner i Aarhus-forstaden Viby.
Visitationszonerne blev indført efter en periode med eskalerende uro og sammenstød mellem grupper af unge i området.
Visitationszonerne blev indført i områderne Rosenhøj og Rundhøj i Viby, fordi Østjyllands Politi vurderede, at der var en øget risiko for et voldeligt opgør mellem grupperne.
Østjyllands Politi undersøger nu, om det 24-årige offer samt gerningsmændene til søndagens knivstikkeri har forbindelse til disse grupperinger.
- Det kan vi ikke udelukke, og vi kigger selvfølgelig i den retning, fordi det ligger forholdsvis tæt på de områder, hvor vi har indført visitationszoner, siger Per Bennekov.
Han oplyser samtidig, at offeret er uden for livsfare.
Også tidligt søndag morgen blev Østjyllands Politi kaldt ud til et knivstikkeri.
Klokken 4.02 blev en 22-årig mand fra Aarhus således stukket ned i den indre del af Aarhus.
Her lykkedes det Østjyllands Politi at finde frem til den mistænkte, der blev anholdt og fremstillet i grundlovsforhør senere på søndagen. Her blev den 23-årige mistænkte varetægtsfængslet i fire uger.
Også i denne sag undersøger Østjyllands Politi den mistænktes forbindelse til urolighederne i Viby.
- Nu har vi fire uger til at finde ud af, om han har tilknytning til de grupperinger, der har skabt uro, siger Per Bennekov.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.