Mest af alt er Biarritz kendt blandt surfere, da Atlanterhavets bølger giver helt specielle forhold for denne sport, men området kan også byde på en væld af skønne golfbaner og dejlige strande.
Som nævnt ligger byen helt op med den spanske grænse, og det giver rigtig gode muligheder for at lave en afstikker til for eksempel Bilbao, der ligger omkring 150 ilometer væk, eller San Sebastian, som du kan nå på omkring 45 minutter. Vinområderne i Bordeaux ligger også inden for rækkevidde - og nåes med bil på omkring tre timer.
Godt alternativ
Biarritz giver dig gode muligheder for hyggelige restaurantbesøg og lidt mere livlige stunder senere på aftenen.
Kort sagt er Biarritz et lidt overset område i Sydfrankrig, og hvis du føler, at du har været i Nice og Cannes mange gange, kan byen være et rigtig godt alternativ for at opleve lidt nyt.
Sterling flyver direkte fra København til Biarritz onsdag og lørdag, så det giver gode muligheder for en kort smuttur, hvis du ikke har mod på en hel uge første gang.
Indkvarteringsmuligheder er der mange af, og i Biarritz finder du hoteller inden for enhver prisgruppe. Her er både luksushoteller og helt billige hostels.
Skrevet af Flyrejsen.dk