Bølgerne går højt i fagbevægelsen efter formanden for landets 370.000 akademikere, Lars Qvistgaard, i et interview siger klart nej til forslag om tidligere pension til ufaglærte og kortuddannede, fordi det støder hans retfærdighedssans.
- Det er en underlig form for retfærdighedssans han har. Kan han ikke se, at folk bliver nedslidt i forskellig grad, og at man bør tage højde for den forskellighed ved at behandle folk forskelligt, spørger Mona Striib, formand for FOA, der organiserer rengørings-personale, sosu-assistenter og andre ufaglærte og kortuddannede.
Har betalt over skatten
Akademikernes formand, Lars Qvistgaard, mener ,de højtuddannede allerede har betalt for de skævheder, der eksisterer mellem brancherne én gang:
- Dem med de lange uddannelser er oftest dem med højere lønninger, som derfor også betaler topskat. Så ad den vej har vi gjort regnestykket op, siger Lars Qvistgaard.
En udtalelse, der vækker vrede hos 3F, hvor formanden Per Christensen advarer Akademikerne mod at lave "den slags regnestykker":
- De ufaglærte og faglærte har også været med til at betale for akademikernes lange uddannelser, ligesom vi viste solidaritet med akademikerne ved OK 18, da det handlede om deres betalte frokostpause, siger Per Christensen til Avisen.dk.
Han understreger, at betalt frokost er et gode mange 3F'ere ikke har.
- Rigtig mange af mine kolleger bliver fysisk nedslidte af at passe deres arbejde. Prøv lige at forklare dem, at de skal acceptere ikke at lege med deres børnebørn, fordi folk med lange uddannelser betaler topskat. Det kan godt være, det er en byrde for Lars Qvistgaard at betale topskat, men mine medlemmer betaler med deres helbred, siger Per Christensen, formand for 3F.
Forringer ingenting for akademikere
Også FOA undrer sig over, at Akademikernes formand inddrager skattepolitikken i debatten:
- Det er langt ude, men min fredelige kommentar er, at vi ikke bruger den samme regnestok. Mine medlemmers problemer har han slet ikke inde på livet, siger FOA-formand Mona Striib.
Hun understreger, at forslaget om differentieret pension ikke forringer forholdene for akademikerne:
- Vi anerkender, at akademikere også kan blive psykisk belastede og brænde ud. Netop derfor siger vi, at man skal se på både førtidspension og seniorførtidspension til nedslidte og tidligere folkepension til de mennesker, der kom tidligt ud på arbejdsmarkedet.
Også næstformanden i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Bente Sorgenfrey, har kritiseret Lars Qvistgaards udtalelser på Twitter:
Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, kickstartede debatten om nedslidning og pensionsalder, da partiet i januar foreslog en ny ret til tidlig folkepension. Retten skal både gælde lønmodtagere, der er nedslidte, og dem som har været længst tid på arbejdsmarkedet, fordi de typisk startede i en meget ung alder.
Mette Frederiksen har ikke leveret noget klart svar på, hvor mange år på arbejdsmarkedet, der skal til, før pensionen er hjemme. 'Mere end 40 år,' har hun talt om. 'Objektive kriterier' skal afgøre, hvem der gå to eller tre år tidligere på pension. Mette Frederiksen vil drøfte den præcise udformning af en ny differentieret pension med arbejdsmarkedets parter, men er også parat til en aftale inden et valg.
Efter en umiddelbar lunken modtagelse af Socialdemokratiets udspil, blandt andet med beskyldninger om valgflæsk, rykkede Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, efter en uge ud med sin støtte til differentieret pension. Dog først fra 2040.
Med både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti som fortalere for differentieret pension var der ingen vej udenom for statsminister Lars Løkke Rasmussen (V): Han meldte sig på banen med en invitation til forhandlinger om pensionsalder. Forhandlingerne foregår nu hos beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og er koncentreret om en ændring af seniorførtidspensionsordningen, som langt færre end ventet får tildelt i øjeblikket.
Der er udsigt til, at danskernes pensionsalder bliver et brandvarmt tema i den kommende valgkamp. Flere målinger har vist, at danskerne er positive.