De slidte danskere Overraskende: Ufaglærte har mere stress end akademikere
Rengøringsassistenter og andre ufaglærte rammes ofte af stress og depression. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix.
Mange ufaglærte arbejdere har ikke alene et hårdere fysisk arbejdsmiljø end ingeniører, økonomer og andre højtuddannede. De ufaglærte er også hårdere ramt på det psykiske arbejdsmiljø.

At akademikerne slipper mere nådigt end de ufaglærte, når det handler om slidte knæ, rygge og skuldre er en kendt sag. Men når man ser på stress, mobning og psykisk mistrivsel på jobbet, så står det også værre til for de ufaglærte end for akademikerne.

Det viser et nyt notat fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

I gennemsnit er det omkring hver sjette lønmodtager, der havde et hårdt psykisk arbejdsmiljø i 2016, hvor de seneste tal er fra.

- Problemerne rammer folk med alle slags uddannelser, men hårdest blandt ufaglærte og folk med mellemlange videregående uddannelser, siger direktøren i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen.

Ufagærte er for eksempel fabriksarbejdere, rengøringsfolk og chauffører.

Dårligt argument

Tallene rammer lige ned i debatten om differentieret pensionsalder - en model, hvor mennesker, der kom tidligt på arbejdsmarkedet, også kan gå før på pension.

Her er modargumentet ofte, at nok er der fysisk nedslidning blandt faglærte og ufaglærte arbejdere, men det opvejes af, at det psykiske arbejdsmiljø er hårdere for folk med lange videregående uddannelser:

- Det er ikke et brugbart argument. Folk med en lang videregående uddannelse ligger tværtimod bedst - også når det handler om det psykiske arbejdsmiljø. Men forskellen er slet ikke ligeså stor, som når vi ser på det fysiske, siger Lars Andersen.

Kontrol mindsker stress

Den gruppe, der har den laveste andel med et hårdt psykisk arbejdsmiljø, er lønmodtagere med lang videregående uddannelse.

- Der er store krav til akademikere, men de har også i højere grad medindflydelse på, hvordan og hvornår arbejdet skal udføres. Det giver mere kontrol, og dermed mindre stress, siger Kent Nielsen, psykolog og souschef på Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning.

Han nævner også flere bud på, hvorfor de ufaglærte oplever et stort psykisk pres i arbejdslivet:

- Effektiviseringer og udflytning af arbejdspladser kan skabe utryghed, der påvirker det psykiske arbejdsmiljø. Og så er det værd at huske, at mobning og andre ting, der skaber dårlig trivsel jo også findes på en byggeplads, siger Kent Nielsen.

Den forkerte retning

Generelt er udviklingen negativ, når man ser på tallene for det psykiske og fysiske arbejdsmiljø i Danmark. Siden 2012 og frem til den seneste måling i 2016 er andelen af beskæftigede, der er psykisk overbelastede, steget med 17 procent. Til sammenligning er andelen, der er fysisk overbelastet steget med 15 procent.

Fra politisk side har man et ønske om at reducere andelen af lønmodtagere, der er overbelastet af psykisk eller fysisk arbejdsmiljø, men udviklingen går altså den forkerte vej.

Hos fagforbundet 3F efterlyser man en stærkere indsats for at forbedre arbejdsmiljøet for ufaglærte:

- Det bekymrer mig virkelig, at vores ufaglærte medlemmer i stigende grad døjer med hårdt psykisk arbejdsmiljø. Vores medlemmer rammes dobbelt af både hårdt psykisk og fysisk arbejdsmiljø, og det holder ikke, siger Ulla Sørensen, arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F, som organiserer mange ufaglærte.

De allerhårdest ramte når det handler om det psykiske arbejdsmiljø er dem med de mellemlange videregående uddannelser: Sygeplejersker, lærere og pædagoger.

Arbejdsmiljøet går i den forkerte retning. Grupper som sygeplejersker og pædagoger er hårdt ramt. Foto: Kasper Wenstrup/Ritzau Scanpix.

Debattør og forfatter Lars Olsen er ikke overrasket over, at stress og psykisk belastning rammer netop de grupper hårdest:

- Der er en stress-epidemi i den offentlige sektor, hvor frontpersonalet er ekstremt pressede. De har været gennem utallige omstillinger og skal - med Lars Løkkes ord - "køre længere på literen", siger Lars Olsen, som bakkes op af formanden for pædagogerne:

- Pædagoger møder det barn og den familie, vi skal gøre en forskel for. Vi ved, hvad der skal til, men hvis du ikke får den nødvendige tid, så bliver du ramt af magtesløshed og det, vi kalder den moralske stress, siger Elisa Rimpler, formand for pædagogernes fagforening BUPL.

Tema: De slidte danskere

Vi skal alle sammen arbejde længere. Siger politikerne. Danmark får i fremtiden verdens højeste pensionsalder. Men kan det lade sig gøre? Er det fair? Og hvad siger folk på stilladset og i vuggestuen? Avisen.dk sætter i den kommende tid fokus på nedslidning og pensionsalderen. Vi håber, du vil læse med og deltage i debatten.

Læs hele serien her