Står til det Akademikernes formand, Lars Qvistgaard, skal der ikke ændres på den fælles pensionsalder.
Mens de politiske forhandlinger om nedslidning kører på højtryk, melder formanden for Akademikerne - fællesorganisationen for de højtuddannedes fagforbund - sig nu på banen med et klart nej til differentieret pension.
Brolæggeren, der kom i arbejde lige efter folkeskolen, skal ikke kunne trække sig tilbage før arkitekten, mener Lars Qvistgaard, formanden for landets 370.000 akademikere.
- Jeg er ikke blind for, at der er forskel på brancherne, men som velfærdsstat har vi nogle solidariske, fælles løsninger - herunder pension - som vi har lige adgang til. Piller man ved det, frygter jeg, at det kan få betydning for opbakningen til velfærdsstaten, siger Lars Qvistgaard til Avisen.dk.
- I dag bliver de skævheder, der eksisterer, afregnet over skatten. Og dem med de lange uddannelser er oftest dem med højere lønninger, som derfor også betaler topskat. Så ad den vej har vi gjort regnestykket op. Vi bærer vores del af den økonomiske byrde.
Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen kickstartede debatten om nedslidning og pensionsalder, da partiet i januar foreslog en ny ret til tidlig folkepension. Retten skal både gælde lønmodtagere, der er nedslidte, og dem, som har været længst tid på arbejdsmarkedet, fordi de typisk startede i en meget ung alder.
Mette Frederiksen har ikke leveret noget klart svar på, hvor mange år på arbejdsmarkedet, der skal til, før pensionen er hjemme. 'Mere end 40 år', har hun talt om. 'Objektive kriterier' skal afgøre, hvem der kan gå to eller tre år tidligere på pension.
Mette Frederiksen vil drøfte den præcise udformning af en ny differentieret pension med arbejdsmarkedets parter, men er også parat til en aftale inden et valg.
Efter en umiddelbar lunken modtagelse af Socialdemokratiets udspil, blandt andet med beskyldninger om valgflæsk, rykkede Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, efter en uge ud med sin støtte til differentieret pension.
Med både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti som fortalere for differentieret pension var der ingen vej udenom for statsminister Lars Løkke Rasmussen (V): Han meldte sig på banen med en invitation til forhandlinger om pensionsalder. Forhandlingerne foregår nu hos beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og er koncentreret om en ændring af seniorførtidspensionsordningen, som langt færre end ventet får tildelt i øjeblikket.
Der er udsigt til, at danskernes pensionsalder bliver et brandvarmt tema i den kommende valgkamp. Flere målinger har vist, at danskerne er positive over for differentieret pensionsalder.
UDVID 
Akademikerne kommer langt senere ud på arbejdsmarkedet end mange faglærte og ufaglærte. Hvorfor skal pensionsalderen så være ens?
- Det er problematisk at stille det sådan op. Mange arbejder også, mens de studerer, siger Lars Qvistgaard og tilføjer, at han selv havde fabriksarbejde, mens han læste historie og jura.
- Det her kan ikke reduceres til højtuddannede. Det er også problematisk, at den sundhedsassistent, som kommer sent ud af uddannelsen og oplever den belastning, der er i det fag, ikke oplever anerkendelse af det, fordi man kun fokuserer på antal arbejdsår, siger Lars Qvistgaard.
Akademikernes formand kan også finde andre problemer ved at give tidlig pension som en rettighed, der bygger på anciennitet:
- Man kommer simpelhen til at ramme skævt - både i forhold til dem, der ikke kan få tidlig pension, men også fordi der kan være folk, som kan få pension, selvom de er sunde og friske.
Synes du, at man SKAL være nedslidt for at få tidligere pension, eller er det fair nok at give den mulighed til nogle grupper, som måske ”bare” er slidte efter mange år på arbejdsmarkedet?
- Hvis man mener, at man har behov for at afslutte sit arbejdsliv før pensionsalderen, så skal der laves en undersøgelse af i hvilken grad, man kan have en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det må være en individuel vurdering om man kan fortsætte frem til pensionsalderen.
De politiske forslag om, at mennesker, der kom tidligt ud på arbejdsmarkedet, skal have ret til tidligere pension, generer ikke dine medlemmer. Hvorfor går I så meget op i det her?
- Fordi det støder min retfærdighedssans. Man fremhæver nogle grupper, men ikke andre. Vi ved jo eksempelvis, at undervisere, gymnasielærere og skolelærere også har svært ved at fastholde jobbet frem til pensionsalderen, fordi de bliver slidt ned, siger Lars Qvistgaard, der også har en anden bekymring:
- Hvem skal betale for det? Nu har man så – i hvert fald fra socialdemokratisk side – sagt, at man vil se på den finansielle sektor, men det kan hurtigt blive alle mulige andre grupper også.
Så der ligger også en frygt for, at der kan lande en regning hos dine medlemmer?
- Den vej vil jeg ikke begive mig længere ud ad. Det handler mere om en grundlæggende utryghed for, hvordan man kan sikre en ligelig behandling af alle. Det er derfor, jeg hellere vil lægge vægt på den individuelle vurdering omkring graden af nedslidning. Og hvorfor er det vi skal diskutere differentieret pension? Det ville da være klogere at diskutere, hvordan vi undgår, at folk bliver nedslidte.
Lars Qvistgaard mener, at samfundet har en forpligtigelse til at sikre, at ingen bliver nedslidte. Og han mener, at Akademikerne - sammen med de øvrige parter på arbejdsmarkedet - allerede har rakt en hånd til de ufaglærte ved trepartsforhandlingerne i 2017 med hjælp til omskoling.
Hvad siger du til kritikken af, at I akademikere ikke er solidariske med de ufaglærte i den her sag?
- Jeg er meget solidarisk med alle på arbejdsmarkedet, som ikke kan klare sig frem til pensionsalderen. Om du er ufaglært, faglært eller har en lang videregående uddannelse, så skal du have samme mulighed for en værdig exit, hvis du er slidt ned. Det er jo derfor, vi har sat penge af ved trepartsforhandlingerne - knap en halv milliard kroner - til, at folk skal kunne skifte spor.
Akademikerne er en paraplyorganisation for 25 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark.
Akademikerne er partipolitisk uafhængig og repræsenterer pr. 1. januar 2018 ca. 369.000 medlemmer med en lang videregående uddannelse.
På arbejdstagersiden udgør Akademikerne sammen med FH arbejdsmarkedets hovedorganisationer i Danmark.