Ukendte gerningsmænd har kort efter klokken 2.30 natten til tirsdag sprængt en pengeautomat i luften i Hvide Sande. Det fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Lars Even.
- Vi er ikke helt klar over, hvordan de har sprængt den i luften. Men boksen er sprængt i stykker og har revet sig fri fra væggen og forårsaget forholdsvis store skader på murstensvæggen, siger han.
Vidner har set tre personer ved automaten omkring gerningstidspunktet. Politiet mener, at gerningsmændene er stukket af i to mørke biler - formentlig af mærket Audi.
- Der var flere beboere, som blev vækket af det brag, eksplosionen gav, og så mændene køre væk derfra i nordlig retning, siger Lars Even.
Det er ifølge politiet fortsat uvist, hvor mange penge tyvene slap af sted med.
Pengeautomaten ligger i forbindelse med en Spar-købmand på Parallelvej 68 i Hvide Sande.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.