Betjentene er der på få sekunder - bussen er omringet og erobret, før nogen opdager, hvad der foregår.

Skulder ved skulder danner de flere end 80 stærkt kampklædte betjente med visiret nede kæde og forhindrer aktivisterne i at komme tilbage.

Tilbage ind i den blå bus, som aktivisternes uafhængige medier har brugt ugen igennem til at dække begivenhederne under G8-topmødet. Og som lige nu holder parkeret foran et mellemfint hotel i sovebyen Bad Doberan i Tyskland.

- Vi har ikke set nogen retskendelse, politiet er bare brudt ind, så de kan se alle vores artikler, telefoner og kilder igennem. Det er ikke lovligt, siger en aktivist, der ikke vil oplyse sit navn, men oplyser, at hun er med i ’informationsgruppen’.

Nærkampe overalt
Scenen er typisk for området omkring Heiligendamm ved Rostock i Tyskland i disse dage.

Politi og demonstranter igen i nærkamp med hinanden. Igen ved at afprøve hinandens grænser. Igen begge ved at være på kanten af lovens grænser.

- This is what democracy looks like, synger aktivisterne, mens fire-fem slår på store trommer, som de bærer om livet. 

- Det er sådan her demokratiet ser ud.

Pludselig sætter bussen i gang. Fremad.

- De vil konfiskere den, råber en aktivist fra en megafon. Så bliver han mast ned. Forsøgt anholdt.

Så går det stærkt. Aktivister spærrer pladsen. Politiet rykker frem. Skubber. Hæver stave. Skubber i halsen og vælter aktivisterne omkuld. Danner kæder og presser de mange unge aktivister ud, mens bussen triller langsomt frem. Meter for meter.

Demokratiet

Familier i store tyske biler vender rundt. Forsøger at flygte fra scenen, mens de kan. Men de fleste er spærret ind og pludselig støder aktivisterne og politi sammen midt i et kryds – bare få meter fra den lokale butik og ældre borgere, der kigger på fra deres altaner.

De er tavse og uden bevægelser, mens de ser på demonstranterne, der fortsætter deres løb og råben på samme tid.

- Sådan ser demokratiet ud!

- Actung! Actung! råber de tyske betjente.
Pas på, pas på! Busser slipper igennem mængden og sætter farten op. Kører bort. Nu er politiet talstærkt tilstede - omkring 200 betjente og 20 biler.

Et par af bilerne støder sammen. Og samler så betjentene sammen og kører væk. Kun én politibil er nu tilbage.

Aktivisterne omringer den fra alle sider. Den sætter farten op. Med otte-ni aktivister foran køleren trykker chaufføren på speederen. Han ved, at hvis han bremser, så bliver han angrebet. Men også, at risikoen for at køre nogen ned er høj. Det er den grænse, han må bevæge sig på.

I sidste øjeblik når aktivisterne at hoppe til siden, mens politibilen drøner ud af gaden.

I aften vil de vende tilbage. I aften mødes de igen. Bare et andet sted.

Der er muligvis fred og ro omkring Heilingendamm i et kort øjeblik. Men det bliver ikke ved. Få minutter senere et andet sted – blot få kilometer herfra – bruger politiet vandkanonen mod 150 aktivister.

Det er ikke slut i Rostock.