Gamle gravsteder kan både indeholde mennesker og objekter, der er interessante for arkæologien. Men da forskere studerede resterne fra en østrigsk stenalder-grav nær byen Krems, viste der sig at være dobbelt gevinst i form af et tvillingepar. Det skriver Videnskab.dk.
Gravstedet, der er 31.000 år gammelt, indeholdt rester af to spædbørn begravet side om side.
Fundet, der blev gjort i 2005, tiltrak meget opmærksomhed allerede dengang, men nu har et nyt studie af blandt andet DNA-analyser afsløret mere om børnenes køn og alder på dødstidspunktet:
Der er tale om enæggede tvillingedrenge: Den ene døde ved fødslen, og den anden fik en levetid på kun 50 dage.
Tættere på menneskelige relationer
- Dette er det tidligste kendte eksempel på en tvillingefødsel, siger Ron Pinhasi, hovedforfatter til den videnskabelige artikel og lektor i Department of Biology på University of Vienna, i en pressemeddelelse.
Niels Nørkjær Johannsen, arkæolog og lektor ved Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier, Aarhus Universitet, har kigget studiet igennem for Videnskab.dk.
- Det bringer os jo tættere på konkrete menneskelige relationer for næsten 32.000 år siden, fortæller han til Videnskab.dk.
Forskerne har bedømt børnenes alder ved at se på deres tænder for at finde den såkaldte ‘newborn-line’ - en mørk streg på tanden, der adskiller emalje, dannet før fødslen, fra emalje, der er udviklet senere.
På grund af aldersforskellen overvejer forskerne, om den ene tvilling er blevet begravet først, og den anden senere ved en genåbning af graven.
Under alle omstændigheder lader tabet af børnene til at have været betydningsfuldt for deres stamme.
Så helt anderledes ud
Knoglerne var dækket af rød farve, og der lå pyntegenstande af blandt andet mammut-elfenben i graven, der også var godt beskyttet af et mammut-skulderblad.
Tvillingernes fælles gravsted fortæller muligvis, at de blev opfattet som par.
- Det, at man tilsyneladende åbnede en grav for at lægge dem sammen, viser jo, at de hørte sammen i forældrenes og gruppens tankeverden, anslår Niels Johannsen.
Derudover var tabet af tvillingerne sandsynligvis stort for deres stamme.
- Børnene betød tydeligvis meget for gruppen, når man ser på de ekstraordinære begravelser, fortæller Maria Teschler-Nicola, en anden forfatter til artiklen og biolog på University of Vienna, i et interview med mediet LiveScience, skriver Videnskab.dk:
- De indikerer, at deres død havde stor relevans for stammen og dens overlevelse.
Ifølge LiveScience ved forskerne ikke, hvor almindelige tvillingefødsler var under Ældste stenalder.
Ifølge Niels Johannsen giver studiet et tidløst billede af mennesket fra en fjern alder:
- De mennesker levede, da Europa var på vej ind i den koldeste del af den sidste istid, og verden så helt, helt anderledes ud end noget, vi kender, og alligevel kan vi her se, hvor genkendelige nogle helt grundlæggende træk i deres følelsesliv er. Det er jo både videnskabeligt interessant og ekstremt fascinerende, synes jeg.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Communications Biology.
Videnskab.dk