– Jeg har det fint, tak.
Sådan lød det korte svar fra den populære tv-vært Camilla Ottesen.
Ugebladet Se og Hør mødte den 47-årige TV3-vært til Soeren Le Schmidt-show på hotel Villa Copenhagen i centrum af København, og ville gerne høre til, hvordan det går efter skilsmissen fra Anders Hedme.
Camilla Ottesen og Anders Hedme har ifølge Se og Hør været gift i 17 år, og i juni meldte hun ud, at forholdet var slut.
– Det har været en dejlig sommer under omstændighederne, tilføjede Camilla Ottesen overfor ugebladet.
Skilsmissen blev meddelt gennem en pressemeddelelse fra hendes arbejdsplads NENT Group og TV3.
"Efter 20 års samliv og ægteskab har min mand og jeg desværre besluttet at gå hver til sit. Vi skilles som gode venner med gensidig respekt for hinanden, og vi beder om forståelse for, at vi af respekt for vores børn ikke ønsker at uddybe beslutningen yderligere", lød det i pressemeddelsen, som blev sendt ud 19. juni.
Parret har sammen teenagebørnene Viggo og Viola.
Camilla Ottesen er gang med optagelserne til en ny runde af programmet "Boligkøb i blinde".