Et jordskælv har natten til fredag dansk tid ramt øst for Indonesien tæt ved den lavtliggende øgruppe Aru.
Skælvet målte 6,7 på richterskalaen, oplyser USA's Geologiske Overvågningscenter (USGS).
Jordskælvet ramte 80 kilometer nordvest fra Dobo, som er den største by i øgruppen, der består af omkring 95 mindre øer.
Myndighederne, der holder øje med mulige flodbølger i Stillehavet, oplyser, at der er en mindre risiko for en lokal flodbølge. Men der er ingen meldinger om en større tsunami i regionen.
/ritzau/