Troels Lund søger orlov fra politik

Indblandingen i Helle Thornings skattesag får nu den tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen (V) til at søge orlov fra Folketinget.
Troels Lund Poulsen søger om orlov fra politik.
Troels Lund Poulsen søger om orlov fra politik. Foto: SJØRUP THOMAS / POLFOTO

Troels Lund Poulsen politiske arbejde overskygges af Thornings skattesag.

Han søger han nu orlov fra Folketinget, skriver Venstre i en pressemeddelelse.

"Derfor ser jeg mig på nuværende tidspunkt ikke i stand til at udføre mit politiske arbejde tilfredsstilende, og derfor vil jeg i morgen ansøge Folketingets formand om orlov fra mit hverv som folketingsmedlem," siger Troels Lund Poulsen.

Meldingen kommer samme dag, som Ekstra Bladet oplyser, at Troels Lund Poulsens spindoktor, Peter Arnfeldt, forsøgte at få avisen til at bringe personlige oplysninger om Helle Thorning i skattesagen om hendes mand.

Skat har nu politianmeldt forsøget på lækage, og Troels Lund ser fra frem til politiets undersøgelse,

"Det siger selv, at jeg naturligvis tager afstand fra, at der er blevet lækket personfølsomme oplysninger. I forhold til dagens udgave af Ekstra Bladet vil jeg gerne slå fast, at jeg intet kendskab har til de fremsatte påstande," siger Troels Lund Poulsen.

Den nuværende skatteminister Thor Möger har nedsat en undersøgelseskommission, efter at direktør i Skat København har fremsat beskyldninger mod Troels Lund, om at venstrepolitikeren forsøgte at ændre Skats frifindelse af Helle Thorning.

"Der er fremkommet en række alvorlige beskyldninger mod min person gennem de seneste uger, og jeg er derfor tilfreds med, at jeg nu får lejlighed til at fortælle min version af sagen i sin helhed," forklarer Troels Lund Poulsens og slår fast, at han har levet op til sin tavshedspligt i sagen

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.