Det er måske de færreste, som kan bebrejde folketingsmedlem Joachim B Olsen, at han fik lyst til en lille skraber på et nyligt møde.
Han havde bare glemt, at kameraerne altid er tændt til disse møder, og at hele Danmark fulgte med.
På en video fra et åbent samråd i Folketingets udvalg for udlændinge- og integrationspolitik er Joachim B. Olsen tydeligvis ved at falde i søvn flere gange.
Facebook flyder i øjeblikket over med både lune grin og hånske kommentarer til den liberale kuglestøder.
Den venstreorienterede musiker Mikael Simpson skriver blandt andet, mens han linker til klippet:
"Jeg har brug for hjælp ! Er det Joachim Mong-Olsen ved siden af Støjbjerg?"
Musikeren har ret. Det er nemlig den fem minutter lange enetale fra tidligere beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V), som bliver for kedelig for Joachim B. Olsen.
På videoklippet kan man se, hvordan han først er meget fjern i blikket, lader sit hoved falde ned og senere helt lukker øjnene, mens Støjberg har gang i sit lange verbale angreb.
Se klippet fra Folketingets web-tv her.