Inden statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udskriver valg, vil beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) gerne lande en bred politisk aftale om fremtidens arbejdsmiljøindsats. 

Et ekspertudvalg har netop afleveret en stribe anbefalinger til forbedring af arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser, og i næste uge går de politiske forhandlinger i gang.

- Min ambition er, at vi indenfor de næste par måneder kan lave en helt ny aftale om det danske arbejdsmiljø. Og jeg håber, at vi tør tænke nyt, siger Troels Lund Poulsen.

Han pointerer, at han gerne ser nytænkning i arbejdsmiljøindsatsen hele vejen rundt. Både i forhold til måden Arbejdstilsynet arbejder på og måden, som opgaverne bliver løst på.

En af anbefalingerne fra ekspertudvalget er at skrive reglerne for det psykiske arbejdsmiljø ind i en bekendtgørelse, så det bliver tydeligere, hvad der er gældende regler for forebyggelse af stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø. 

Det psykiske arbejdsmiljø prioriteres 

Troels Lund Poulsen vil ikke lægge hovedet på blokken og love, at der kommer en bekendtgørelse om det psykiske arbejdsmiljø.

- Der kommer en bekendtgørelse, hvis vi politisk bliver enige om det. Men jeg vil ikke lægge skjul på, at det psykiske arbejdsmiljø er en prioritet, fastslår han og henviser til, at den ene undersøgelse efter den anden dokumenterer, at stress koster kassen for både arbejdsgivere og samfundsøkonomien men også ødelægger menneskers liv.

Når hver femte dansker ifølge den seneste nationale sundhedsprofil fra 2017 har et såkaldt højt stressniveau, er det bekymrende. Og når titusindvis af lærere, sygeplejersker, industriarbejdere og ledere hver dag melder sig syge på grund af stress, er der noget galt, mener han.   

Svært at lovgive om god ledelse 

- Der er ikke en snuptagsløsning. Men noget af det, der er afgørende for at nedbringe sygefraværet er, om der er en voksen til stede? Er der en ledelse på arbejdspladsen, der fungerer? Det er svært at lovgive om god ledelse og finde en model for det, siger han.

I den seneste uge har forretningskvinden Ilse Jacobsen været i mediernes søgelys efter afsløringer om dårligt arbejdsmiljø forårsaget af dårlig ledelse. Troels Lund Poulsen peger på, at arbejdsmiljø i bund og grund handler om, hvordan man leder og fordeler arbejdet.

Blandt andet organisationerne 3F og FTF har foreslået, at det skal være obligatorisk for ledere med personaleansvar at komme på kursus i at skabe et godt arbejdsmiljø.

Så langt er ekspertudvalget ikke gået. Men udvalget anbefaler, at der udvikles "nye og bedre muligheder for uddannelse i psykisk arbejdsmiljø til ledere, så kompetencer inden for psykisk arbejdsmiljø styrkes."

Det tygger Troels Lund Poulsen stadig på.

- Jeg tror sådan set, at hvis man bare opfører sig fornuftigt, behøver man ikke at gå på kursus. God ledelse handler også om at være optaget af sine medarbejderes trivsel og  tilrettelægge arbejdet sådan, at man kan tage hensyn, hvis ansatte i en periode har brug for at tage en pause, så man ikke kører folk helt ud over kanten, siger ministeren.

Business-case

Troels Lund Poulsen kan dybest set ikke forstå, at danske ledere, uanset om de er i det offentlige eller private, ikke begriber, at investeringer i arbejdsmiljøet betaler sig.  

- At bruge penge på arbejdsmiljø er ikke en udgift, men en investering. Den krone, man bruger på trivsel og godt arbejdsmiljø, kommer mange gange igen. Både i forhold til at fastholde medarbejdere, så de ikke skifter job, og virksomheden mister kompetencer, men også fordi godt arbejdsmiljø nedbringer sygefraværet. Den business-case skal vi være bedre til at forklare, lyder det.

Troels Lund Poulsen mener, at der er udfordringer i forhold til de markante forskelle i sygefraværet mellem den offentlige og private sektor. 

Sosu'er, pædagoger og andre ansatte i kommunerne har i gennemsnit 11,7 sygedage om året, mens sygeplejersker og andre fuldbeskæftigede i regionerne gennemsnitligt har 10,7 sygedage om året. På det private arbejdsmarked er industriteknikere, smede og håndværkere i gennemsnit syge syv dage årligt.   

- Det er ret tankevækkende, og der er stadigvæk store ting at gøre i den offentlige sektor for at nedbringe sygefraværet. Vi kan godt skabe et større arbejdsudbud i den offentlige sektor ved, at folk ikke er så meget syge, og det er noget af det, som jeg vil drøfte med de politiske partier,siger han.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) har foreslået, at der indføres et nationalt måltal for sygefraværet på offentlige arbejdspladser. Direkte adspurgt om beskæftigelsesministeren vil indføre måltal for sygefraværet i kommuner og regioner, lyder svaret, at det vil han drøfte med de politiske partier, før han drøfter det med Avisen.dk.

Arbejdstilsynet er ikke et enten-eller

Siden 2016 er Arbejdstilsynet blevet ramt af regeringens sparekniv. Ifølge beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er antallet af årsværk faldet med 80 de seneste tre år, og hvis besparelserne fortsætter, vil der frem til 2022 være 177 færre ansatte i Arbejdstilsynet til at besøge arbejdspladser og føre kontrol med arbejdsmiljøet.

- Jeg er helt åben overfor at diskutere Arbejdstilsynets fremadrettede økonomi. Men for mig er det her ikke et enten-eller men både-og. Jeg tror, at vi kan få mere ud af de ressourcer, vi bruger, og det viser indsatsen i byggeriet, hvor rigtig meget af tilsynsindsats har været forgæves. Den nye tilsynsindsats har desværre vist sig at være meget nyttig, og jeg siger desværre, fordi det har fået lov at løbe for lang tid, inden vi har rettet op på det, siger Troels Lund Poulsen.

Ministeren betoner, at man kan komme langt med nye måder at tilrettelægge Arbejdstilsynets opgaver på.

- Men vi må også diskutere vores fremadrettede økonomi. Og det ved jeg, at alle partier er optaget af, og så må vi se om partierne er villige til at finde midlerne, hvis der skal bruges flere penge, siger han.

Fortjener mere opmærksomhed  

Er det kommet bag på dig, at stress og psykisk arbejdsmiljø fylder så meget?

- Det er ikke sådan, at jeg ikke har været klar over, at der var stress og dårligt arbejdsmiljø. Men den tendens der er i samfundet, også i forhold til unge piger, der har ondt i livet, er jo vokset enormt meget. Hvis vi ikke får håndteret det, smitter det af på ens arbejdsmarkedsdeltagelse og hele ens måde at være på som menneske. Det, synes jeg, fortjener mere politisk opmærksomhed, siger Troels Lund Poulsen.

- For ti år siden havde man en helt anden opfattelse af, hvad stress var. Det var mere et individuelt ansvar. Det var din egen skyld-agtigt. Det har vi heldigvis fjernet os fra, fastslår han. 

- Hvis vi ikke får hjulpet mennesker og forhindret, at nogle går fuldstændig til grunde og måske aldrig kommer tilbage som hele mennesker. Den diskussion er jeg nok blevet meget mere opmærksom på, efter at jeg er startet som beskæftigelsesminister, det vil jeg ikke lægge skjul på, konstaterer Troels Lund Poulsen.