Det var på forhånd udråbt som en etape, hvor feltet til sidst ville ræse ind på opløbsstrækningen og sprinterne ville kæmpe for sejren.
Og sådan blev 12. etape også.
Et udbrud kom afsted, men blev 10 kilometer før stregen som forventet hentet, og så var det op til sprinterne at afgøre sagen.
Sprintkongen Mark Cavendish fra Team Columbia tog endnu engang sagen i egen hånd og sprintede sig til sin tredje etapesejr foran de andre spurt-favoritter.