Det går forrygende for de danske svømmere ved kortbane EM i Polen.
Søndagen har ind til videre budt på to danske medaljer, en guldmedalje til Jeanette Ottesen i 100 meter butterfry, og en sølvmedalje til Rikke Møller Pedersen i 100 meter brystsvømning.
Det er Jeanette Ottesens tredje guldmedalje og femte i alt ved disse mesterskaber, og det kan blive til flere.
"Jeg er totalt smadret. Jeg er spændt på, om der er flere kræfter tilbage til den sidste finale," sagde hun til eb.dk med henvisning til aftenens finale i 50 meter fri.
Jeanette Ottesen førte fra start til mål og vandt i tiden 56,22 sekunder.
I alt har danskerne sikret sig 13 medaljer ved EM.