Det var en patruljevogn, der opdagede tre nøgne unge mænd i Vemmelev mellem Slagelse og Korsør, oplyser Sydsjællands Politi.
Det er alligevel ikke noget man ser hver dag (eller nat), og de tre mænd blev derfor vinket ind til siden.
De tre kom cyklende ganske som Gud havde skabt dem, men uden lys på cyklen, og derfor endte det med en bøde for at køre uden lys.
Årsagen til at de var nøgne har politiet ikke oplyst noget om, men det er jo lune nætter vi har i øjeblikket.