En kvindelig flypassager var skyld i et omdirigeret fly og en del ballade for flypersonalet, da hun i beruset tilstand havde besluttet at dyrke sex på flyets toilet, skriver Salt Lake City Tribune.
Den mand, den kåde passager havde udset sig som partner i wc-akrobatikken, var nemlig ikke med på legen. Da han afviste kvindens lidet diskrete tilnærmelser, blev hun rasende og truede med at slå ham ihjel.
Flypersonalet måtte lægge den seksuelt frustrerede kvinde i håndjern, og flyet blev omdirigeret og forsinket.
Den lystne kvinde blev overgivet til politiet.
Kilde: Salt Lake City Tribune.