Toptopskatten har allerede givet anledning til debat. Kritikken går blandt andet på, at selvstændige og personer med indkomster, som kan flyttes eller struktureres anderledes, ofte har større mulighed for at tilpasse sig de nye regler.
Tilbage står fastlønnede topchefer og ledere i de største virksomheder, som i praksis har færre handlemuligheder. Det er netop disse virksomheder, der konkurrerer internationalt om ledelse og specialiserede kompetencer – og som nu enten må acceptere højere lønomkostninger eller risikere, at danske kandidater bliver fravalgt til fordel for udenlandske profiler.
Når virksomheder konkurrerer om de dygtigste ledere og specialister, sker det på et globalt arbejdsmarked. Her er løn ikke kun et spørgsmål om, hvad medarbejderen får udbetalt, men også om, hvad ansættelsen reelt koster virksomheden. Med indførelsen af den nye toptopskat i 2026 ændres dette regnestykke markant – og ikke nødvendigvis til fordel for danske virksomheder.
Kombinationen af meget høj marginalskat, forskerskatteordningen og begrænset fradrag for høje lønudgifter betyder, at danske topkompetencer i stigende grad bliver en mindre konkurrencedygtig løsning end tilsvarende profiler udefra. Det er en udvikling, der risikerer at svække både virksomhedernes internationale konkurrenceevne og danskernes adgang til de mest krævende topjobs.
Danske kandidater bliver relativt dyrere
Med toptopskatten stiger den marginale beskatning af meget høje lønindkomster til et niveau, hvor løn som aflønning bliver markant mindre attraktiv – både for medarbejderen og for virksomheden. Når en medarbejder uden adgang til forskerskatteordningen i praksis skal tjene omkring 2,5 millioner kroner for at modtage én million kroner netto, ændrer det virksomhedernes incitamenter. Sammenlignet med en medarbejder på forskerskatteordningen, hvor den samlede beskatning er væsentligt lavere, bliver forskellen i omkostning betydelig.
Det betyder kort fortalt, at virksomheder i stigende grad vil stå over for et valg, hvor nationale kandidater er dyrere end internationale – ikke på grund af kompetencer, men på grund af skattesystemets indretning.
Denne forskel forstærkes yderligere af reglerne om fradragsbegrænsning for meget høje lønninger. Når lønnen overstiger et bestemt niveau, kan virksomheden ikke længere fuldt ud fradrage lønudgiften. Det gør meget højt aflønnet arbejdskraft endnu dyrere og skubber virksomheder i retning af alternative aflønninger eller rekrutteringsmodeller.
Set fra et virksomhedsperspektiv bliver det et rationelt regnestykke – men samfundsøkonomisk rejser det spørgsmålet om, hvorvidt vi utilsigtet indfører barrierer for at tiltrække og fastholde de kompetencer, som danske virksomheder konkurrerer på globalt.
Erhvervs-Danmark står svagere
Konsekvensen risikerer at blive, at danske virksomheder får sværere ved at konkurrere internationalt, både når de skal tiltrække investeringer, og når de skal sammensætte ledelser og specialistteams. Samtidig kan danske kandidater opleve, at deres muligheder for topjob i Danmark svækkes, fordi deres samlede omkostning for arbejdsgiveren er højere end for tilsvarende profiler udefra.
Det er næppe reformens intention – men det er en reel risiko, hvis samspillet mellem toptopskat, forskerskatteordning og fradragsregler ikke bliver genovervejet.
Debatten er nødvendig
Debatten om toptopskatten bør ikke reduceres til et spørgsmål om for eller imod skat. Det afgørende er, om sammensætningen af skattesystemet understøtter eller svækker danske virksomheders mulighed for at konkurrere internationalt. Når reglerne betyder, at det bliver relativt dyrere at ansætte danske topkompetencer end udenlandske, risikerer vi at skabe en strukturel ulempe for både virksomheder og arbejdsmarked.
Der er gode og legitime grunde til et progressivt skattesystem. Men netop derfor er det nødvendigt løbende at vurdere, om samspillet mellem toptopskat, forskerskatteordning og begrænsninger i fradrag for høje lønninger giver utilsigtede konsekvenser.
Hvis ambitionen er, at Danmark fortsat skal være et attraktivt land at drive og udvikle virksomheder i, bør denne diskussion tages åbent – ikke for at afskaffe skatten, men for at sikre en bedre balance mellem skatteindtægter, konkurrenceevne og talenttiltrækning.
Den debat bør tages nu – før konsekvenserne for alvor sætter sig i virksomhedernes beslutninger og i Danmarks konkurrenceevne.
Poul Arne Plet er Tax Director hos Formue Danmark. Foto: Formue Danmark.