Fagforbundet FOA og to af Folketingets finansordførere rejser en alvorlig anklage mod Finansministeriet. Ministeriets måde at lave forudsigelser på har vidtrækkende konsekvenser for politiske beslutninger, men viser sig for ofte at ramme at ramme skævt, lyder kritikken ifølge Ugebrevet A4.
- Hver eneste gang der bliver lavet reformer bliver vi tæppebombarderet med tal fra Finansministeriet om, hvordan det i fremtiden vil påvirke udbuddet af arbejdskraft. Men når man så ser på, hvad der sker i virkeligheden, virker ministeriets forudsigelser meget teoretiske og fjerne. De er for tit det rene hokus pokus, siger FOA-formand Dennis Kristensen til ugebrevet.
Finansordfører for SF og tidligere skatteminister, Jonas Dahl, er også meget kritisk over for de forudsigelser, som økonomerne i Finansministeriet regner sig frem til.
- Finansministeriet rammer igen og igen langt fra skiven. Vi må have kigget på deres måde at beregne og lave skøn på. Det er uholdbart at træffe politiske beslutninger på baggrund af forudsigelser, der er så knaldhamrende skæve, mener Jonas Dahl.
Når Dennis Kristensen og Jonas Dahl er oppe i det røde felt i forhold til Finansministeriets skøn, skyldes det blandt andet den såkaldte kontantydelse.
Kontantydelsen var en del af forliget om finansloven for 2015. Hensigten var at forlænge det økonomiske sikkerhedsnet under alle de ledige, der i 2015 ville miste både dagpenge og den såkaldte arbejdsmarkedsydelse. Ledige kunne i de sidste tre måneder af 2015 få kontantydelsen, der svarede til størrelsen af en kontanthjælp.
I forbindelse med det politiske forlig regnede Finansministeriet sig frem til, at der ikke bare skulle afsættes 10,7 millioner kroner til de ledige, der skulle have ydelsen.
Der skulle afsættes hele 610 millioner kroner, fordi ikke færre end 2.100 arbejdsløse ifølge ministeriets 'regnemaskine' så at sige ville blive på sofaen og ikke være jobsøgende, når de nu havde udsigt til at kunne få kontantydelsen.
Allerede i 2014 såede FOA, økonomer og en række andre i Ugebrevet A4 stor tvivl om, hvorvidt de 610 millioner kroner stod til troende. Kritikken lød på, at de 610 millioner kroner var grebet ud af den blå luft og ikke havde noget at gøre med, hvordan kontantydelsen ville påvirke arbejdsløse i virkelighedens verden.
Nu viser en undersøgelse foretaget af FOA, at Finansministeriets forudsigelser har ramt meget ved siden af i sine forudsigelser af, hvor mange ledige, der ville få kontantydelsen.
FOA's undersøgelse tyder på, at kun omkring 141 personer på landsplan har været på kontantydelsen i oktober, november og december 2015.
Omregnes udgiften til 141 personer bliver det samlet til 4,7 millioner kroner - under halvdelen af
Finansministeriets skøn fra 2014 på 10,7 millioner kroner.
- Selv om seks millioner kroner fra eller til på statens budget - hvor der er milliarder af kroner - er lidt, så synes jeg, at der er tale om et alvorligt fejlskøn, mener Dennis Kristensen.