Cristiano Ronaldo og de øvrige verdensstjerner hos Real Madrid kommer til at spille for tomme tribuner, når Real Madrid i Champions League gæster polske Legia Warszawa til november.
Det oplyser flere nyhedsbureauer.
Den polske klub er blevet frataget retten til at have tilskuere på plads, når Real Madrid i fjerde runde kommer på besøg, har Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) besluttet.
Baggrunden er, at klubbens fans optrådte racistisk, da Borussia Dortmund var på besøg i første runde og vandt 6-0 i Polen, ligesom at der også var andre problemer med tilskuernes opførsel under kampen.
Legia Warszawa er også idømt en bøde på 80.000 euro (næsten 600.000 kroner) af Uefa.
Legia Warszawa tabte i anden runde 0-2 ude til Sporting fra Portugal, og den polske klub ligger sidst i gruppe F med nul point efter to kampe.
Inden Real Madrid kommer på besøg 2. november, skal polakkerne en tur til Madrid og spille 18. oktober i tredje runde.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.