Det blev en realitet, da onsdagens lodtrækning formede sig sådan, at OB og AGF skal mødes, mens to andre SAS Liga-hold, AC Horsens og Randers FC, ramler sammen i en af de andre ottendedelsfinaler.
FC København skal en tur til Næstved, som klubben også var i sidste års kvartfinale, mens Brøndby skal møde Holstebro Boldklub, der til daglig spiller i Danmarksserien.
De danske mestre fra AaB skal til Fredericia, og det sidste tilbageværende mandskab fra den bedste danske liga, FC Nordsjælland, møder Hvidovre.
De resterende kampe står mellem Lyngby-Skive og Nordvest FC-AB.
Hovedparten af kampene er programsat til at skulle spilles den 29. oktober. Men OB-AGF mødes allerede den 22. oktober.
/Newspaq/