Mange lejere betaler langt mere i husleje, end hvad loven tillader. Men hvis du er en af dem, der er havnet i kløerne på en boligspekulant, er der hjælp at hente.
Der er nemlig to måder at undersøge på, om du har penge til gode fra din udlejer, forklarer cheføkonom i Lejernes Landsorganisation (LLO) Jesper Larsen, der guider dig til, hvad du kan gøre.
Skriv til huslejenævnet
En mulighed er, at du som lejer skriver et brev til din kommunes huslejenævn og beder dem undersøge, om din husleje er for høj. Det koster et gebyr på 306 kroner.
Nogle gange kan huslejenævnet vurdere lejeboligens stand uden at se den, andre gange vil de komme på besøg. Når boligens stand og eventuelle forbedringer er undersøgt, fastslår huslejenævnet, hvad den korrekte husleje bør være.
Og hvis den husleje er lavere, end det du giver, meddeler huslejenævnet sin afgørelse til udlejeren, og så skal han eller hun sænke lejen. Men allerede under sagens behandling spørger de din udlejer, hvorfor du betaler den husleje, du gør.
Retter du direkte henvendelse til huslejenævnet, får din udlejer altså automatisk besked om det.
Få hjælp
Har du lyst til at gå mere stille med dørene, indtil du ved, om du har krav på en lavere husleje, kan du i stedet starte med at kontakte LLO eller en anden organisation for lejere.
Melder du dig for eksempel ind i LLO kan du gratis få hjælp til at finde ud af, om du betaler for meget. Hvis det er tilfældet, hjælper LLO dig med at få huslejenævnet til at gå ind i sagen. En lejeorganisation kan også se på, om andre forhold i din kontrakt er suspekte, for eksempel hvis der er en ulovlig tidsbegrænsning af dit lejemål.
Hvis din husleje er ulovlig høj, er det ikke et problem, at du har sat din underskrift på en lejekontrakt, hvor huslejen er sat for højt. Du kan stadig få ændret huslejen, hvis du får medhold i, at den er for høj. Og hvis du allerede inden for et år, efter kontrakten er underskrevet, rejser en sag, kan du få penge med tilbagevirkende kraft.
Hvornår er ejendommen fra?
Reglerne for husleje er forskellige, alt efter om du bor i en privat eller almennyttig boligforening. Men et par tommelfingerregler giver dig et praj om, hvorvidt du betaler for meget.
Du er dårligt stillet, hvis du bor i en privatejet ejendom, der er opført efter 1991, for så er det meget svært at få sat huslejen ned. Der er et loft for, hvor meget udlejere må indkassere for nyere boliger, men det ligger så højt, at du sandsynligvis ikke får noget ud af klage.
Men hvis du til gengæld bor i en ejendom bygget før 1992, er det en anden sag. Så er der helt andre begrænsninger for, hvor meget huslejen må sættes til.
Hvor stor er boligen?
Det beløb, du maksimalt må betale i husleje, opgøres i kroner per kvadratmeter boligareal om året. Derfor skal du først og fremmest finde ud, hvad boligens kvadratmeterpris er om året.
Det udregner du ved at tage din månedlige husleje minus varme og forbrug og gange med 12. Derefter dividerer du det beløb med lejeboligens kvadratmeter. Så har du den kvadratmeterleje, du betaler.
Ved du ikke præcis, hvor stor din bolig er, kan du finde oplysningerne i BBR registeret på www.ois.dk.
Hvis du har en månedlig husleje på 9.000 kroner, er din årlige leje 108.000 kroner.
(Din månedlige husleje ganget med 12).
Er din lejebolig 75 kvadratmeter, svarer det til, at kvadratmeterprisen per år er 1.440 kroner.
(Din årlige husleje divideret med boligens kvadratmeter)
UDVID 
Er lejligheden moderniseret?
Lejlighedens stand har også en betydning for, hvor meget din udlejer må tage. Er både dit badeværelse og køkken gennemgribende moderniseret inden for de sidste 10–15 år, må din husleje være højere.
En gennemgribende moderniseret lejlighed i Aarhus eller København vil cirka have en lovlig husleje på 1.000-1.200 kroner per kvadratmeter om året.
Men hvis din lejlighed ikke er gennemgribende moderniseret med både nyt køkken og bad, vil den lovlige husleje maksimalt ligge på omkring 600-750 kroner per kvadratmeter om året.