Siden nytår er ventetiden på behandlingen af sager om boligstøtte blevet længere hos Udbetaling Danmark.
Det har fået en gruppe pensionister til at skrive til Folketingets Beskæftigelsesudvalg og klage over både ventetiderne, der giver dem økonomiske problemer, og selve sagsbehandlingen.
- Pensionister er kommet i alvorlig økonomisk klemme med deres boligselskab. Det er socialt udsatte ældre, der bor i almen bolig, som bliver ramt af det her. Det er en stor belastning af deres økonomi selv at skulle lægge penge ud, mens de venter, hvis de overhovedet kan det, siger Kai Jensen, som er en af underskriverne på klagen.
Ventetiderne rammer dem, der netop har fået folkepension eller skal have ændret deres beregninger, for eksempel på grund af flytning.
Ifølge Udbetaling Danmark er sagsbehandlingstiden fra 1. januar vokset, så den nu i snit er ti uger.
Udbetaling Danmark har 42.000 ansøgninger fra pensionister og andre borgere om boligstøtte i behandling – af dem har 426 ventet længere end 10 uger.
- Det er beklageligt, fordi Udbetaling Danmark prioriterer en kort sagsbehandlings-tid meget højt. Lige nu er der løbende medarbejdere på overarbejde for at bringe sagsbehandlingstiden ned, siger centerdirektør Marianne Lørincz fra Udbetaling Danmark til Avisen.dk.
Nye beregninger giver telefonkøer
Marianne Lørincz forventer, at problemet vil være løst inden udgangen af juni, og at sagsbehandlingstiden på det tidspunkt vil være tilbage på de cirka syv uger i gennemsnit, som den var inden nytår.
Forklaringen på den længere ventetid er teknisk. Det skyldes, at man fra 1. januar er gået over til en ny måde at udbetale boligstøtte. Boligstøtte hænger sammen med indkomsten. Tidligere opgjorde man én gang om året, om man havde fået for meget udbetalt. Det gav mange efterregninger.
Nu bliver der i stedet automatisk udregnet boligstøtte efter indtægt måned for måned, og man kan få efterbetalt boligstøtte, man før gik glip af. Men overgangen har givet storm på Udbetaling Danmarks telefoner.
- Det har fået uventet mange borgere til at ringe, blandt andet for at få forklaret deres månedlige opgørelser af boligstøtten, og det store antal borgerhenvendelser har desværre trukket ressourcer fra behandlingen af nye ansøgninger, forklarer Marianne Lørincz.
I forvejen var Udbetaling Danmark under pres, efter regeringen i december vendte på en tallerken og trak et lovforslag tilbage om at nedsætte boligstøtten til pensionister.
Det skete efter, at Dansk Folkeparti trak sin støtte, fordi Ældre Sagen dokumenterede, at op mod 175.000 pensionister stod til at miste flere tusind kroner om måneden.
Men da havde Udbetaling Danmark allerede indarbejdet lovforslaget i udbetalingerne, så 350.000 modtagere af boligydelse fik for lidt udbetalt i januar og skulle have beløbene efterbetalt.
Venter en time i telefonen
Kai Jensen og Lise Muusmann er selv pensionister og har skrevet til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, fordi de mener, at selve opbygningen af Udbetaling Danmark er et problem for de ældre.
Mens man tidligere kunne tale med en person i kommunen, er det er op til en enkelte elektronisk at skulle søge om ydelser, sende dokumentation eller hænge i røret for at få fat i en medarbejder.
- Jeg har ventet i en time på at komme i gennem på telefon til Udbetaling Danmark. Hvad hvis man kun har et taletidskort? Og efter hvad jeg har fået oplyst i telefonen, er ventetiden endnu længere end de ti uger, siger Kai Jensen.
Selv har han ventet i fire måneder på at få opklaret sin egen sag om boligstøtte i forbindelse med en flytning. Han mener, at der er brug for at se på en måde Udbetaling Danmark behandler sager for ældre, der har svært vanskeligt ved at udloade pdf’er, klare komplicerede sager via hurtige telefonopkald eller selv sørge for at få søgt om de ydelser, de har ret til,
- Det er så ulyksaligt. Der er brug for politisk intervention, siger Kai Jensen.
550.000 husstande modtager boligstøtte.
Der udbetales årligt 12 milliarder kroner i boligstøtte.
Kilde: Udbetaling Danmark