Med røde flag og slagord går tusinder af oppositionsstøtter gennem Bangkok i dag og kræver valg. De har givet den siddende regering en frist ind til på mandag til at udskrive nyvalg.
Demonstrationen har fået premierminister Abhisit Vejjajiv til at udstationerer opo mod 40.000 politifolk i byen for at sikre ro og orden.
De mange demonstranter kræver nemlig premierministerens afgang. De fleste støtter den tidligere premierminister Thaksin Shinawatra, der blev smidt ud af Thailand ved et militærkup i 2006.
En af oppositionslederne, Veera Musikapong, siger ifølge BBC, at "de røde" demonstranter vil holde ud i 24 timer, indtil regeringen har givet et svar om nyvalg.
Vejjajiv har dog ikke tænkt sig, at udskrive valg, hvorfor en yderligere konfrontation kan komme på tale mandag.
Tilbage i april sidste år var den seneste store protest i Thailand, her blev to demonstranter dræbt og mange såret i kampe mellem politi og folk på gaden.