Eksamener med papir og blyant skal i højere grad genindføres i gymnasierne.
Det mener børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), skriver Jyllands-Posten.
- Vi skal ikke tilbage til lektor Blomme. Jeg er ikke bange for maskiner, men jeg er bange for dumme mennesker. Med papir og blyant eliminerer vi snyd og får et rettidigt billede af elevernes faglige niveau, siger ministeren til avisen.
Til næste sommer skal det gælde eksamener i spansk, italiensk og fransk. I 2027 skal tiltaget også bredes ud til tysk og engelsk.
Tomas Kepler, der er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, hilser forslaget velkomment.
- Vi er positive over for, at man ser med alvor på behovet for at udvikle prøveformerne, og at ministeren tør at sige, at nogle prøver skal være analoge og ikke digitale, siger han til Ritzau.
Forslaget skal ifølge Mattias Tesfaye ses som et tiltag mod snyd med blandt andet kunstig intelligens.
Den udfordring er noget, som de fleste gymnasielærere kender til, siger Tomas Kepler.
- Vores medlemmer oplever både i det daglige og til eksamener, at det er nærmest umuligt at vide, om man rent faktisk vurderer eleven.
- Adgangen til kunstig intelligens underminerer troværdigheden af elevernes opgaver. Og det koster rigtig meget på tilliden mellem lærer og elev, siger han.
Der skal ændres på flere ting, hvis eksamener med papir og blyant indføres.
Undervisningen skal blive mere analog, så eleverne er forberedte på eksamenen, elevernes vaner skal ændres, og de skal lære at skrive i hånden.
- Jeg tror, at der er mange elever i dag, der ikke har sådan en håndskrift, at de nemt vil kunne nå at besvare en opgave. De mangler den ubesværede håndskrift, som tidligere generationer har haft, siger Tomas Kepler.
Og det er ikke nødvendigvis skidt, at der skal ske nogle ændringer, mener han. Tværtimod.
- Jeg tror, at rigtig meget går tabt, hvis det eneste man lærer gennem hele sin skoletid er at sidde og taste på tastatur, siger formanden.
Hvis det skal lykkes, kommer det til at kræve tid og ressourcer, vurderer Tomas Kepler.
- Der er rigtig mange læringsmidler i dag, som er reduceret til at være digitale. For eksempel har man på mange gymnasier ikke længere et bibliotek, hvor man kan gå ned og kigge i noget så oldnordisk som en bog, siger han.
/ritzau/