1100 danske motionistcykelryttere på Team Rynkeby har i år indsamlet et rekordstort beløb til Børnecancerfonden.
Donationen lyder på 43.006.524 kroner og er 31 procent større end sidste års rekordbeløb fra Team Rynkeby. Det oplyser Team Rynkeby Fonden i en pressemeddelelse.
Størstedelen af pengene skal bruges til at finansiere forskning i børnekræft. Marianne Nielsen, der er direktør i Børnecancerfonden er dybt taknemmelig for indsatsen fra de mange deltagere på Team Rynkeby.
- Den danske børnekræftforskning er blandt verdens bedste, men børnekræft er stadig årsag til flest sygdomsrelaterede dødsfald hos børn over ét år.
- Samtidig har halvdelen af de børn, der overlever kræft, varige skader efter sygdommen og behandlingen, så der er stadig lang vej, før alle børn overlever en kræftdiagnose og får et liv med de samme muligheder som deres jævnaldrende, siger Marianne Nielsen.
En stor del af donationen er blevet samlet ind i forbindelse med Team Rynkeby Skoleløbet, der er et landsdækkende velgørenhedsløb. I år deltog næsten 100.000 danske skoleelever, og eleverne indsamlede 17,6 millioner kroner.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.