Harun er sygeplejerske og arbejder lige nu på Rigshospitalets Neonatalklinik.
Han har syv års erfaringer inden for sygeplejen. Han har tidligere arbejdet som både som sosu-hjælper og sosu-assistent og været ansat på plejehjemme, hjemmepleje samt på social psykiatriske bosteder.
Harun har også arbejdet frivilligt som rådgiver om HIV-Aids hos LGBT foreningen i København, og været bestyrelsesmedlem i FN Malmø afdelingen i et år for sætte fokus på miljø og fattigdom i Afrika.
Harun vil blogge med udgangspunkt i sin hverdag som sygeplejerske, og som tidligere asylansøger, der har været igennem systemet, vil han også skrive indlæg om integration af indvandrere og flytninge.
SIDEN THYRA Frank blev minister, er hun blevet udsat for massiv modstand.
Hver gang jeg hører eller læser Thyra blive udsat for grov, uretfærdig kritik, begynder jeg at få ondt i maven, fordi jeg bliver nervøs over måske at skulle miste den minister, der mest er sin post værd, og som kan ændre mest og gøre mest for syge og ældreplejen.
Sygeplejersker, sosuer og de syge har i mange år efterspurgt en minister på ældreområdet, som er rustet til at rydde op og rette det skæve system.
Men når der endelig kommer en minister, der har den fornødne kompetence og erfaring fra området, både det basale i sygeplejen, men også ledelsesmæssigt, bliver hun nærmest stenet fra højre til venstre.
DET ER ikke løgn. Thyra er ikke ligesom andre politikere, der er vænnet til at holde taler og love det største og det mest urealistiske.
Men måske er grunden til, at sygeplejersker er valgt som den mest troværdige faggruppe i Danmark, at vi har meget svært ved at lyve.
Folk må forstå, at sygeplejersker aldrig har været gode til det! Det ligger ikke i sygeplejerskens natur.
Derimod er det i sygeplejerskens natur at analysere, være forsigtig, have sympati og have medmenneskeligheden med. Først når disse er kommet på plads, kan en sygeplejerske foretage et fagligt skøn og forandre.
Nærmest dagen efter vi fik Thyra som ældreminister, begyndte alle at kaste med sten. De gik på et plejehjem og filmede ældre, der lå med fyldte bleer.
De viste det hele, som om det var Thyras skyld.
MEN HAR ældreplejen ikke været svigtet i mange år?
Da jeg var sosuassistent, kan jeg huske, at jeg i en aftenvagt skulle pleje, behandle, give mad og putte 15 beboere i seng i den ene ende af gangen helt alene. Og min kollega var tilsvarende alene på den anden side af gangen.
Vi så nærmest hinanden kun ved vagtskifte. Sådan har situationen set ud de sidste 7-8 år!
Jeg har i mange år savnet en kompetent sygeplejerske på sundhedsområdet!
Thyra er en minister, der kan ændre. Hun behøver ikke ligesom alle andre politikere læse sig frem til viden om sundhed og sygdomme i rapporter fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside eller tro på, at man kan tilegne sig den nødvendige viden ved at læse sundhedsloven, regler og retningslinjer, som i mange år ikke har været i overensstemmelse med sygeplejerskens eller sosuernes hverdag.
Hun kan trække på sine erfaringer fra området og rette det skæve system op med at bruge sine varme hænder.
For dem har hun!
FOLK HAR skrevet om de penge, der blev brugt på Thyras plejehjem Lotte.
Men der er blevet skrevet meget mindre om, at plejehjemmet sørgede for, at de gamle havde det godt, spiste ordentlig mad, fik livskvalitet og dermed måske mindsket medicinforbrug, færre sygdomme og psykosociale problemer, som sikkert ville have kostet meget mere for samfundet med masser af genindlæggelser.
Der bliver heller ikke talt meget om plejehjemmets gode rygte om, at ældre ved indlæggelser på hospitalet altid fik en ansat med i ambulancen, der holdt dem i hånden, ikke forlod dem i deres ensomhed eller kastede dem alene ind i bilen på vej til hospitalet helt bange.
Ligesom medierne heller ikke synes, det er interessant nok at fortælle folk, at ældre fik en fast vagt på plejehjemmet for at minimere angsten ved at holde dem i hånden, læse en bog eller kigge dem i øjnene, når døden sneg sig ind ad døren hos de gamle på Lottes plejehjem.
OG NEJ. Man taler heller ikke om, hvor godt mon personalet må have haft det, og hvor motiverede de må have været til at komme på arbejde.
På min gamle arbejdsplads var jeg nervøs, hver gang kontortelefonen ringede en halv time før vagtskifte, fordi det højst sandsynligt var en sygemelding, og fordi det betød, at jeg og mine kollegaer skulle løbe endnu stærkere.
Som en sygeplejerske, der i mange år har savnet en sundhedsfaglig minister på sundhedsområdet, er mit opråb til alle sundhedsfaglige og ikke mindst til alle, der er trætte af at høre de ældre bliver svigtet: Pas godt på Thyra!
Og til medier: Fingrene væk!
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.