Susanne Bier har travlt. Hun er ofte på vej til den næste storby, den næste indspilning, den næste filmfestival eller den næste prisuddeling. Lange arbejdsdage på 12 timer og jetlag er ofte en del af filminstruktørens hverdag, men alligevel formår hun faktisk at få trænet.
’Jeg forsøger at sikre mig, at jeg ikke har for mange dårlige undskyldninger. Jeg tager konsekvent løbesko med, når jeg rejser. Når jeg er i en ny by, synes jeg, det er fedt at komme ud og løbe, inden byen vågner og bliver fyldt med mennesker,’ forklarer hun til træningsmagasinet MOVE, der udkommer med FEMINA.
Når Susanne Bier er hjemme i Danmark, løbetræner hun to-tre gange hver uge. Turene bliver løbet om morgenen og er mellem tre og ni kilometer lange. Og så styrke- og pulstræner hun på et hold – det kan fx være alt fra pilates til spinning – et par gange om ugen eller bliver kørt godt igennem af sin personlige træner.
’Hun er helt vild hård. Man tænker hele tiden, at nu må vi godt lige holde en pause, og så gør hun det ikke. Det er nok meget godt, for jeg er egentlig monsterdoven, så jeg tror, jeg er bedst, når jeg får lidt med pisken,’ indrømmer Susanne Bier.
Læs, hvorfor Susanne Bier mener, at mødre kan være rædselsfulde, på Femina.dk.
Nød en træningsferie i Spanien
Filminstruktøren ville egentlig gerne træne mere, men når hun er på filmoptagelse bliver det til mindre. For på en typisk dag bliver hun hentet kl. 5.30 og kommer først tilbage kl. 21 om aftenen igen. Så kan det kun blive til en enkelt løbetur i weekenden.
Efter Susanne Bier havde overstået optagelserne til filmen ’En chance til’, der havde premiere i de danske biografer i januar, valgte hun faktisk at tage på en decideret træningsferie i Spanien for at give sig selv en energiindsprøjtning og komme godt i gang med træningen igen.
’Det var fedt. Man kunne i princippet træne syv timer om dagen. Jeg trænede to gange to timer om morgenen og om eftermiddagen. Jeg tog af sted, fordi jeg tænkte, at jeg var nødt til at gøre et eller andet. Ellers ville jeg ikke komme i gang med at gøre alt det, jeg gerne vil,’ siger hun.
Susanne Bier har ikke ambitioner om at ligne en 22-årig. Læs, hvad hun synes om sin egen krop på Femina.dk.
Motion er ren selvforkælelse
For Susanne Bier er motion nemlig et frirum og selvforkælelse. Det er bestemt ikke en sur pligt for hende at skulle trække i løbeskoene og motionere.
For så kan hun give lidt slip på det store ansvar og de ambitioner, der er forbundet med hendes job.
’Der bliver stillet ret store emotionelle og intellektuelle krav i det arbejde, jeg har. Så at lave noget fysisk og koncentrere mig om det er meget mentalt befriende. Når man er ude og løbe, bliver man optaget af helt konkrete ting, der sker lige nu. Som for eksempel at nu skal jeg huske at dreje, eller hov – der er en sten på vejen. Det er et mentalt rum, hvor man får fred,’ forklarer hun.
Redaktionen, MOVE, Aller Media