Unge, der ikke gør noget for at styrke deres muskler har en lige så stor risiko for at dø tidligere som overvægtige eller personer med forhøjet blodtryk.
Det viser en stor undersøgelse af unge svenske mænd, der er blevet fulgt over en periode på 24 år.
Et høj BMI-tal og forhøjet blodtryk i en ung alder, er kendte risikofaktorer for tidlig død, men om muskelstyrke i barndommen eller ungdommen kan forudsige dødeligheden har hidtil været uklart.
Læs også: Drop sportsdrikken - spis bananer
Derfor har et hold forskere under ledelse af professor Finn Rasmussen fra Karolinska Institutet i Sverige, fulgt mere end en million svenske unge mænd i alderen 16-19 år i en periode på 24 år.
Forskerne foretog tre test af deres muskelstyrke i starten af undersøgelsen, samtidig med at de målte de unges BMI og blodtryk. Tidlig død blev defineret som død før 55 år.
Læs også: Rødvinsstof øger muskelmasse under træning
I løbet af de 24 år døde 26.145 deltagere (2,3% af gruppen). Selvmord var den mest almindelige dødsårsag (22,3%) sammenlignet med cardiovaskulære sygdomme (7,8%) eller cancer (14,9%).
Ingen effekt på kræft
Store muskler viste sig at medføre en 20-35% lavere risiko for tidlig død bl.a. fra hjertekarsygdom, men ikke for kræft.
Læs også: Brøndkarse hjælper dig i bedre form
Stærkere unge havde også en 20-30% lavere risiko for at begå selvmord og var op til 65% mindre tilbøjelige til at få en psykiatrisk diagnose som skizofreni og affektive lidelser.
Resultaterne tyder på, at fysisk svagere individer kan være mere mentalt sårbare, mener forskerne.
Læs også: Østers kan sikre dig et længere liv
Forfatterne mener, at lav muskelstyrke hos unge er en ny risikofaktor, på niveau med klassiske risikofaktorer som BMI og blodtryk.
De understreger også behovet for regelmæssig fysisk aktivitet i barndommen og ungdommen.
Madguide: Sådan sikrer du dig en sund teenager
"Folk med øget risiko for langsigtet dødelighed på grund af lavere muskelstyrke, bør tilskyndes til at deltage i træningsprogrammer og andre former for fysisk aktivitet," pointerer de.