Det kan være svært at undgå opmærksomhed, når man er veninde med to af de mest populære skuespillerinder i Hollywood.
Sådan gik det i hvert fald Chelsea Handler, som er tv-vært. Da Handlers show fik nyt studie, valgte Diaz og Paltrow nemlig at sende en videohilsen, hvor de to gør tykt grin med deres veninde.
- Hey Chelsea. Vi hører, du har fået et helt nyt studie, men vi ved, du kom på tv ved at være en luder, rapper Gwyneth Paltrow, mens Cameron Diaz lægger lyd til som human beat boxer.
- Du kan lide sorte fyre, hvide fyre, hvem der end er. Dit soveværelse ligner en glemmekasse. Vi kan godt lide dig, fordi du er blond som os, men vi kan ikke ses med dig offentligt, for du drikker for meget, rapper de to videre og hentyder til Chelsea Handlers rygte for at drikke igennem, når hun går i byen.
Kærlighedslivet får også en mere specifik hilsen med på vejen, da de to veninder vælger at rappe om tv-værtindens flirt med rapperen 50 Cent.
- Vi har hørt fra 50 Cent, at du kan lide det hårdt, slutter de to blonde rappere af.
Gwyneth Paltrow har tidligere luftet sine evner som rapper, da hun under et besøg hos den engelske tv-vært Graham Norton gav en smagsprøve på hittet "Straight Outta Compton" fra gruppen Niggaz Wit Attitudes (NWA).
Du kan se den humoristiske videohilsen her:
http://www.youtube.com/watch?v=KIufXfHA9lQ