"Det er valgår. Tid til at stemme. Du kan stemme på lige det, du gerne vil". Sådan begynder videoen "Vote4Stuff", hvor en række af de helt store stjerner prøver at lokke folk til stemmeurnerne.
Tv-værten Ellen DeGeneres joker med, at hun vil stemme for, at kvinder kan få stemmeret, komikeren Jonah Hill vil have, at hunde skal samle hans efterladenskaber op i stedet for omvendt og Sarah Silverman, der også er komiker, siger, at hun vil stemme for, at hæren kun tager homoseksuelle ind.
Også den berømte skuespiller Leonardo DiCaprio, Justin Biebers kæreste sangerinden Selene Gomez og skuespilleren Zac Efron medvirker i videoen.
Sidstnævnte siger i videoen, at han vil stemme for, at tigre bliver forbudt på skoler.
Men videoen tager en mere seriøs drejning, da de kendte fortæller, at man jo selvfølgelig ikke kan stemme for ovennævnte ting - man at man rent faktisk kan få sin stemme hørt.
Man kan nemlig stemme ved valget - og på den måde være med sørge for, at der bliver sat fokus på de ting, der er vigtige at tage fat på i dag - arbejdsløshed, homoseksuelles ret til at blive gift og miljøet er blandt de ting, de kendte nævner.
Se videoen her:
http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=u8tlfphtsRQ
Det er i november, præsidentvalget finder sted.
/ritzau/