Hvis Rod Stewart troede, at yoga skulle blive en rolig og spirituel oplevelse, blev den 67-årige sanger klogere.
Selv med en professionel instruktør blev oplevelsen nemlig dramatisk for "Do Ya Think I'm Sexy?"-sangeren.
- Der kom en for at lære mig det fundamentale, men da jeg prøvede en simpel begynderøvelse i balance, væltede jeg ind i min kamin, fortæller den uheldige sanger.
Så selvom stjernen sagtens kan synge om "Hot Legs", måtte han altså sande, at hans egne stænger ikke var smidige nok til yoga.
- Hvis Gud ville have, at vi skulle dyrke yoga, ville han nok have placeret menneskets hoved bag dets knæ, skriver Stewart i sin selvbiografi "Rod: The Autobiography".
Yoga er dog ikke den første hobby, som sangeren ikke er helt tryg ved. Selvom han elsker biler, indrømmer Stewart, at han ikke tør deltage i bil-programmer, fordi han ved så lidt om emnet, skriver Femalefirst.co.uk.
- Jeg bliver ofte bedt om at deltage i Top Gear, men jeg er bange for, at jeg ikke ville ane, hvad de taler om, siger rocksangeren, som helst vil holde sig til musikken.