Sri Lankas væbnede styrker er blevet beordret til at skyde demonstranter, der ødelægger offentlig ejendom eller truer andres liv.
Det oplyser en talsmand for Sri Lankas forsvarsministerium tirsdag.
Meldingen kommer, dagen efter at flere ugers demonstrationer mandag kulminerede med voldsomme sammenstød i hovedstaden Colombo.
Protesterne er fortsat tirsdag trods et landsdækkende udgangsforbud.
Titusindvis af soldater fra Sri Lankas hær, flåde og luftstyrke er tirsdag blevet indsat i Colombo for at dæmpe demonstrationerne.
Ifølge politiet blev otte personer - herunder to politimænd - dræbt under uroligheder natten over i hovedstaden. Derudover skal 65 hjem være blevet beskadiget - herunder 41 hjem, der er blevet brændt.
Udenrigsministeriet i Danmark har tirsdag eftermiddag opdateret sin rejsevejledning for Sri Lanka på grund af uroen. Det betyder, at ministeriet nu fraråder alle ikke-nødvendige rejser til hele landet.
- Der er indført undtagelsestilstand i Sri Lanka, og der kan gælde udgangsforbud på hele eller dele af øen.
- Der er demonstrationer i store dele af landet. Der finder voldelige sammenstød sted i blandt andet Colombo. Hold dig på afstand af demonstrationer, lyder det i rejsevejledningen.
Sri Lanka befinder sig i den værste økonomiske krise, siden landet fik sin uafhængighed i 1948. Der er mangel på mad, brændstof og medicin.
Landets premierminister trådte mandag tilbage fra sin post.
I en tale sagde premierministeren, Mahinda Rajapaksa, at der nu skal dannes en samlingsregering, som skal få landet ud af krisen.
- Flere aktører har antydet, at den bedste løsning på den nuværende krise er at danne en overgangsregering med deltagelse af alle partier.
- Derfor har jeg indgivet min opsigelse, så de næste skridt kan blive taget i overensstemmelse med forfatningen, sagde han mandag.
Hans bror Gotabaya Rajapaksa er præsident i Sri Lanka.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.