Nu sætter militæret i Egypten ind mod de demonstranter, der stadig står tilbage på Tahrir-pladsen, efter præsident Mubarak gik af fredag.
Det er bl.a. kommet til mindre slagsmå,l efter soldaterne har omringet de sidste demonstranter, som nægter at forlade pladsen, indtil de ventede reformer er trådt i kraft, skriver BBC.
Gruppen af demonstranter vil blive, hvor de er, indtil den nye militærregering har bevist, at den tager højde for de civile rettigheder.
Samtidig kræver de, at medlemmer af den tidligere regering kommer for en domstol, for blandt andet totur og drab af politiske modstandere.
Men nu ønsker militæret, at situationen efter de 20 dages demonstrationer vender tilbage til mere normale forhold. Derfor opfordrer, Mohamed Ibrahim Moustafa Ali, leder af militærpolitiet, søndag de tilbageværende sejlivede demonstranter til at blive væk.
"Vi vil ikke have nogen demonstranter til at sidde på pladsen i dag."
De sidste demonstranter er dog ikke væk endnu og forsøget på at fjerne dem har ifølge BBC været meget forsigtige. I løbet af weekenden er pladsen også blevet ryddet op for affald, murbrokker og andre rester efter de mange dages belejring.
Kilde: BBC