Jagten på den haj, der har lemlæstet tre russiske turister i den egyptiske badeby Sharm el-Sheikh er i gang.
Den ene af turisterne er stadig i livsfare efter angrebet, og imens har myndighederne lukket flere af de berømte strande og suspenderet næsten al dykning og alle vandsports-aktiviteter, der tiltrækker flere end tre millioner turister hvert år.
To af angrebene fandt sted inden for få minutter i går eftermiddags, da en hvidnæset haj kom tæt på kysten og begyndte at snappe efter et par svømmere i det Røde Hav. En mand fik benet revet af, og en kvinde fik skader på hendes ben og ryg og måtte genoplives efter redningen.
Her til morgen blev endnu en turist angrebet - formentlig af den samme haj.
Hendes arme blev bidt af, og hun blev fløjet til Kairo for akut behandling.
"Vi overvåger situationen meget nøje og arbejder sammen med alle myndigheder for at garantere sikkerheden for alle besøgende i Det Røde Hav," siger en egyptisk embedsmand til den britiske avis, Guardian.