Den blonde stjernereporter Lara Logan oplevede midt i den egyptiske glædesrus over Mubaraks fald sit livs mareridt.
Efter i en uge at have dækket revolutionen på Tahrir-pladsen i Kairos centrum for magasinet 60 minutes blev hun afskåret fra sit tv-hold og ført væk af mere end 200 personer og siden voldtaget af flere personer, skriver en lang række internationale medier.
Hendes arbejdsgiver, tv-stationen CBS, oplyser, at overfaldet var et "brutalt og vedvarende seksuelt overgreb".
Episoden skete blot få timer efter, den nu forhenværende præsident Mubarak havde meddelt nationen sin afsked.
Først da omkring 20 soldater kom journalisten til undsætning, sluttede den 39-åriges pinsler.
Lara Logan, der oprindeligt stammer fra Sydafrika, er nu hjemme i USA, hvor hun forsøger at komme sig over på den skræmmende oplevelse på et sygehus.
Kilde: The Telegraph