Vi kender hende som den sweaterklædte drabsefterforsker Sarah Lund i "Forbrydelsen", og mange har set hende iført balkjole og juveler som dronning Marie i den britisk-amerikanske tv-serie "Gentleman Jack".
Men i sin nye rolle er Sofie Gråbøl fuldstændig ukendelig.
Den danske skuespillerinde medvirker i filmen "Harpiks", som er baseret på danske Ane Riels prisbelønnede roman af samme navn, hvor hun spiller rollen som den 200 kilo tunge mor Maria.
På grund af sin vægt er Maria lænket til sin seng i sit hus dybt inde i skoven, hvor hun bor med sin mand og sin datter, efter familien har vendt den moderne civilisation ryggen.
Filmens trailer er netop blevet offentliggjort, og her kan man se Sofie Gråbøl iført et såkaldt "fat suit", som gør hende næsten umulig at genkende.
I filmen spiller hun sammen med blandt andre Peter Plaugborg og det unge talent Vivelill Søgaard Holm, som spiller faren Jens og datteren Liv.
Ghita Nørby har rollen som farmoren Else, der vender op og ned på familiens isolerede paradis.
"Harpiks" er instrueret af dansk-new zealandske Daniel Borgman og produceret af Zentropa og Adomeit Film.
Søndag havde filmen verdenspremiere, da den blev vist på den prestigefulde Toronto International Film Festival.
Se traileren til filmen her: https://www.youtube.com/watch?v=oCopX5R5Hy4 & feature=youtu.be
/ritzau/
Af Kristine Dam Johansen, Ritzau FOKUS
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.