De fleste drengemødres fordom kan nu bekræftes med et rungende ja: JA, sønner er dårligere til at løfte røret og ringe hjem, efter de er fløjet fra reden.
Det bekræfter en stor, international undersøgelse fra University of Mannheim i Tyskland, der har set på familiebåndene i flere europæiske lande.
Og uanset om man indleder samtalen med et hola! eller goddag!, er resultatet det samme. Døtrene ringer troskyldigt til deres forældre, mens det sker langt sjældnere for sønnerne.
28-årige Jakob Juul kan end ikke huske, hvornår han sidst havde fingrene på tasterne.
»Mine forældre er skilt, og jeg er rigtig dårlig til at ringe til dem begge. Jeg talte vist med min mor for nogle dage siden, men hun ringede til mig. Jeg har et godt forhold til begge mine forældre, men det falder mig ikke ind at ringe og snakke med dem,« siger han.
Lærer af rollemodeller
Forskellen på døtre og sønner skyldes de kønsroller, de har taget på sig siden barnsben, forklarer sociolog Birthe Linddal Hansen.
»Pigerne er opdraget til at være sociale, empatiske og tænke på andre. Man lærer fra sine rollemodeller, og piger er vant til, at mor ringer og hører, om farmor har det godt,« siger hun.
En tidligere dansk undersøgelse har vist, at småbørnsmødre ringer til deres egen mor hveranden dag, og det er især for at få hjælp med den lille.
Mænd klarer det selv
Netop hjælp er årsagen til, at sønnerne ikke tager telefonen, forklarer professor i sociologi Jens Tonboe. Mændene har ikke det samme behov for at tale om problemer. Det er ifølge Jens Tonboe også årsagen til, at undersøgelsen viser, at forældre faktisk omvendt også er dårligere til at ringe til deres sønner end døtre.
»Sønnerne forventes at være i stand til at klare deres problemer selv. Det betyder, at forældrene ikke blander sig eller henvender sig så meget. Hvis der desuden ikke er en gensidighed, opretholder forældrene den ikke. Hvis drengene ikke er flinke til at ringe og skrive, bliver de ikke selv kontaktet,« siger han. Jakob Juul taler med sin mor og far med to uger til en måneds mellemrum, men han ville ikke have noget imod at tale med dem oftere.
»Jeg ved, min mor holder igen med vilje, fordi hun ikke vil være en belastende ’snager’, men jeg har sagt, at hun bare kan ringe.«