- Jeg er både rystet og vred.
Formanden for Socialpædagogernes Landsforbund, Benny Andersen, er dybt berørt over fortællingen om 19-årige Jørn Toft Jensens liv, som TV2 torsdag aften ruller op i dokumentaren 'Mors lille dreng på egne ben'.
Det er et gensyn med drengen Jørn, der i 1998 blev fjernet fra sine biologiske forældre og kom i plejefamilie, da han var spæd. Siden fik han diagnoserne autisme og ADHD og kom på specialskole.
Da han nærmede sig 18-års fødselsdagen, understregede hans plejeforældre ifølge TV2-dokumentaren over for Aarhus kommune, at Jørn stadig behøvede hjælp, selv om han på papiret nu var voksen og på vej til at flytte hjemmefra. Misbrugsmiljøet var på det tidspunkt ved at få tag i den i forvejen udsatte teenagedreng. Men trods advarslerne fra plejeforældrene, psykologer og pædagoger kom hjælpen alt for sent.
- Det er dybt kritisabelt, at man på den måde kan se bort fra al den viden, man får undervejs i forløbet. Kommunen har kendt Jørn hele hans liv, man har kendt hans diagnoser og vidst, at han selvfølgelig havde brug for hjælp, også selv om han var fyldt 18 år. Alligevel får han nærmest lov til at gå i hundene, siger Benny Andersen, der har haft lejlighed til at se dokumentaren før torsdagens udsendelse.
Jørn er ikke den eneste
Socialpædagogernes formand føler sig overbevist om, at Jørn ikke er den eneste, som har oplevet at blive 'tabt' af systemet i overgangen fra børneliv til voksentilværelse. En undersøgelse blandt en gruppe familieplejere organiseret i Socialpædagogernes Landsforbund viser, at også andre kommuner undlader at have de nødvendige tilbud parat.
- Fire ud af 10 familieplejere svarer, at de oplever, at børn ikke får et fagligt rigtigt tilbud, når de nærmer sig voksenalderen. Jørn er ikke den eneste, hvor man nærmest siger: Ude af øje, ude af sind, erklærer Benny Andersen.
I TV2-dokumentaren er det tydeligt, at Jørn slet ikke magter at håndtere sin hverdag, efter at han er flyttet på institution. Han har ingen kontakt til pædagogerne og får ikke noget mad. I stedet udvikler han et hashmisbrug og kommer ud i kriminalitet.
Netop dét udstiller de problemer, der er med overgangen fra den velkendte hverdag i plejefamilien til det nye liv på institutionen uden nære relationer til medarbejderne, mener socialpædagogernes formand.
- Der er ingen drenge, der vælger at blive misbrugere eller kriminelle. Når det sker for Jørn, er det, fordi han ikke i tide har fået hjælp. Man risikerer, at alt det arbejde, der er gjort, indtil han fyldte 18 år, er spildt, siger Benny Andersen.
Det skal gøres bedre
Han håber, at fortællingen om Jørn Toft Jensen kan bane vejen for, at kommunerne fremover satser på en helhedsorienteret indsats over for udsatte unge, der skal til at tage de første skridt ind i voksenlivet.
Kommunerne skal tage ansvar for den svære overgangsfase, hvor der er forskellige lovgivninger i spil, og i højere grad lade plejefamilierne være en del af løsningen, lyder anbefalingen fra Socialpædagogernes Landsforbund.
- Det kan og skal gøres bedre. Vi kan ikke være andet bekendt. Det koster penge, men det er endnu dyrere at lade være. Jeg tror på, at Jørns historie vil være med til at ruske op i kommunerne, siger Benny Andersen.
I en skriftlig kommentar erkender Aarhus Kommunes socialchef, Lotte Henriksen, at 'overgangen fra barn til voksen er en stor omstilling'. Og det både gælder for en ung mand som Jørn, der har et stort behov for faste rammer, og for den forvaltning, der skal finde nye løsninger og afgørelser.
- Nogle gange går det ikke lige så gnidningsfrit, som vi godt kunne tænke os, og det må vi erkende er tilfældet for Jørn, skriver Lotte Henriksen.
Erkendelsen har fået Socialforvaltningen til at sætte fokus på, hvordan man sikrer en bedre koordinering i den svære overgang fra fra tilværelsen som barn til voksenlivet, tilføjer hun.
Lotte Henriksen finder dog en del af den skarpe kritik, der bliver rettet mod forvaltningen i TV2s dokumentar, for 'misvisende'.
- Udsendelsen giver seerne det indtryk, at Socialforvaltningen igennem længere tid intet gjorde for at finde et tilbud til Jørn, og at der slet ikke var kontakt mellem Socialforvaltningen, Jørn og hans plejefamilie hen over sommeren 2016. Det er et billede af sagen, som Socialforvaltningen har svært ved at genkende, skriver Lotte Henriksen.
Hun tilføjer, at forvaltningen i perioden juni-august 2016 har afholdt syv møder og 11 telefonsamtaler med Jørn og eller plejefamilien. Derudover havde plejefamilien flere gange i perioden kontakt med deres familieplejekonsulent. Emnet for alle disse møder var ifølge socialchefen Jørns aktuelle situation og fremtid.