For en skoleelev i Danmark er grunden lagt til faglig succes, hvis han eller hun vokser op i et hjem, hvor der er en pæn mængde bøger på hylderne, og hvor der tales dansk til daglig, og hvis hverdagen i klassen forløber uden alt for meget uro. Så betyder det ikke så meget, om eleven går i skole i mange timer eller i lidt færre timer, om det foregår på en stor eller lille skole, eller hvor mange elever der er i klassen.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
Derfor forregner regeringen sig formentlig, når et øget timetal og flere timer med linjefagsuddannede lærere bliver udpeget som to af hovedingredienserne i folkeskolens faglige løft. Og mange forældre forregner sig, hvis de tror, at deres børn bliver dygtigere af at gå på en privatskole frem for en kommunal, af at få flere lektier i matematik, eller af at forældrene går op i barnets undervisning.
Det er nogle af de opsigtsvækkende konklusioner, som står frem efter offentliggørelsen af de to internationale skoleundersøgelser PIRLS i læsning og TIMSS i matematik og naturfag i forgårs.
- De stakkels politikere sidder udenfor og kigger på skolen uden at have så mange håndtag at gribe i. Og undersøgelserne tyder tilmed på, at politikernes håndtag er uden den store betydning. Hvis vi virkelig skal have fat dér, hvor skolen kan gøre en forskel, er det ikke de ydre rammer som timetal og skolestørrelse, vi skal have fat i. Vi er nødt til at finde, hvad jeg vil kalde skolens sorte stof. Vi må gå ind på det didaktiske niveau (undervisningsmetode, red.) og se på, hvad der reelt foregår i klasselokalet, siger Peter Allerup, professor ved DPU Aarhus Universitet og leder af den danske del af TIMSS-undersøgelsen.
Begge de to skolerapporter rummer en rosenrød fortælling om, at danske skoleelever er blevet dygtigere, men samtidig indeholder de det komplicerede budskab, at de sædvanlige styringsmekanismer til yderligere forbedring måske er uden effekt. De faktorer, som skaber dygtigere elever, er nemlig kun børnenes såkaldt socioøkonomiske baggrund - det vil sige forældrenes uddannelse, erhverv og indkomst - at der tales dansk i hjemmet, og at lærerne ikke giver udtryk for, at der er meget uro i klassen. Desuden kan Peter Allerup se en lille effekt ved, om læreren har fået efteruddannelse.