Kærligheden mellem Caroline Wozniacki og Rory McIlroy er så stor, at den unge golfstjerne ville rejse verden rundt for at være sammen med sin tennisdarling i bare et øjeblik.
- Hvis jeg har tid, vil jeg rejse til et hvilket som helst sted i verden, hvor hun opholder sig bare for at være sammen med hende. Det er det, jeg ønsker. Det er det, der gør mig lykkelig, siger McIlroy ifølge Ekstra Bladet i et stort åbenhjertigt interview til Sunday Independent.
Rory McIlroy afslører også, at forelskelsen i den danske miss Sunshine er så stærk, at golf nu kommer i anden række.
- Det der dybest set gør mig lykkelig lige nu, er mit liv uden for golfen, siger McIlroy.
Men heldigvis betyder det også gode ting for den unge irers sportsudøvelse.
- Det betyder i sig selv, at jeg er i stand til at spille fremragende golf, fordi alt på en eller anden måde er i balance, fortæller han.
Kilde: Ekstra Bladet