En betjent i København var træt af plakater med letpåklædte kvinder og solariebrune muskelmænd på kontoret.
Og ikke mindst pauseskærme på computerne med nogenlunde samme indhold.
Så politimanden klagede - og nu skal der ryddes op på kaffestuerne over hele landet.
Det skriver Jydske-Vestkysten.
Det Centrale Samarbejdsudvalg skriver i en afgørelse, at "der i politiets lokaler ikke bør ske ophængning eller brug af billeder mv., der kan virke krænkende, anstødelige eller i øvrigt give indtryk af en uprofessionel og useriøs virksomhed, fordi billederne er af seksuel karakter eller f.eks. har et racistisk indhold.
Det er i den forbindelse uden betydning, om billederne mv. kun kan ses af politiets ansatte."